Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag

80 Skolevæsenet. at Kirkeejerne have været meget utilbøjelige til at re- spektere denne forandrede Anvendelse af Kirkelysepengene; blandt andet nægtede en Del Kirkeejere i Antvorfkov Amt aldeles at gaa ind Herpaa og krævede nedsat en Kommission til nærmere at tage dette Spørgsmaal under Overvejelse, hvilket imidlertid blev afslaaet ved Rescr. af 20. Marts 1782, hvorhos det betydedes Ved- kommende, at Restancerne ved fortsat Vægring kunde inddrives ved militær Execution. Først i 1861 vendte man tilbage til de gamle Traditioner. b) Frivillige Gaver, hvortil Præsten ved flittig Formaning og eget Exempel skulde opmuntre Beboerne. c) En Kollekt i Kirken Fastelavns Søndag og Mikkelsdag, d) En Kirketavle, som ombares ved Brudevielse, Barne- daab o. s. v. e) En Fattigbøsse, som „ved Gjæsiebudde og andre Sam- kvemme" under Maaltidet og til Klarinettens liflige Toner gik om til alle de paa Gildestedet Forsamlede. En Do. i alle Thingstuer. f) Straffepenge, som af dem, „der før Thingtiden eller udenfor Thinghuset bander og buldrer eller i andre Maader for ringe Ting mulkteres" indtil 3 Mk., famt Bøde for Helligbrøde og Skoleforfeelser. g) Den saakaldte Skolemark eller Husmandspenge, som af Haandværksfolk udrededes med 8 a 16 Sk. Kvartalet, af Husmænd og Indsiddere 4—8 eller 12 Sk. aarligt, af unge Karle 3 Sk. og af Piger og Drenge 2 Sk. halvaarligt. Disfe Bidrag, som kunde inddrives af Amtsforvalteren Hvert Halvaar, bortfaldt ved Skole- anordn. af 1814. Herredskassens Midler fordeltes 2 Gange om Aaret imellem de respektive Sogneskolekasser i Herredet, som des- uden oppebare en selvstændig Afgift af de Forældre, fom