Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag

Skolevæsenet. 81 Holdt Huslærere, og som androg fra 2 Mk. til 1 Rdl. aarligt. — I Stedet for disse Sognekasser fik lidt senere Hver Skole sin egen Kasse, som den største Lodsejer i Distriktet skulde have i sin Varetægt, og de fleste af foran nævnte Ind- tægter ere derefter umiddelbart tilflydte det lokale Skole- væsen, hvilket meget Hyppigt fremkaldte Tvistigheder imellem Skolerne om Fordelingen. Exempelvis kan det saaledes an- føres, at der d. 18. Juni 1799 blev foretaget en Brude- vielse i Herstedøster Kirke, medens det paafolgende Bryllups- gilde blev holdt paa en Gaard i Brøndby Sogn. Begge Sognes Præster gjorde nu paa deres Skolers Vegne Krav paa Indtægten af den ved Gildet ombaarne Bpsse, og det blev da i Anledning af denne Strid fastflaaet, at Indtægten fkulde tilfalde det Sogns Skolevæsen, hvor selve Gildet stod, uden Hensyn til, hvor den kirkelige Handling var foretaget. Forsaavidt Skolekassens faste Indtægter ikke maatte være tilstrækkelige til at afholde de den paahvilende Udgifter, fluide det manglende af Stiftsamtmanden og Bifloppen re- parteres paa alt Hartkorn i Stiftet efter et af Amtmændene affattet og af Kongen godkjendt Forslag, saaledes at de manglende Penge paalignedes Kirke- og Kongetienderne samt Godsejernes frie Hartkorn, endvidere Præstegaardenes Hart- korn, Skov- og Mølleskyld famt Krohold, hvorimod Bander- godset og det øvrige ufrie Hartkorn leverede de manglende Naturalier. Men der haves dog ogsaa Exempler paa, at utilstrække- lige Indkomster forøgedes ad andre Veje. Saaledes tillagdes der ved Refcr. af 2. Aug. 1743 og 10. Novbr. 1786 hen- holdsvis Kirkerup Skole, fom Bønderne selv havde opført, 10 Rdl. aarligt af Rytterdistriktets Skolekasse, og Skole- holderen paa LErø 10 Rdl. af Kirkekassen, ligesom det d. 10. Aug. 1787 blev tilladt, at der maatte ombæres en Tavle i Lyngby Kirke til Fordel for Skoleholderen i ■ Brede, da man Jørgensen: Landsognenes Forvaltning. 6