Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag
Forfatter: J. P. Jørgensen
År: 1890
Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 195
UDK: IB 352 Jør
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Skolevæsenet.
83
nieren ikke havde andet med Skolerne at gjøre end i Medfør
af Brandforordningen at efterse Brandredskaberne, og „at det
følgelig ikke synes uden Grund, at Etatsraadinden paastaar,
at Birkedommeren skal afholde sig fra Eftersyn af Skolens
Bygninger og dens Inventarium". Med denne beskedne Stil-
ling i Administrationen maatte saa Herredsfogden lade sig
nøje. — Omgangsskolerne stode derimod udelukkende under
Provstens og Præstens Opsyn, men Amtmandens Medvirkning
kunde dog paakaldes, naar det ansaas nødvendigt.
Omtrent samtidig med denne Udvikling af Landsbystolen
begyndte der ogsaa at rejfe sig en stærk Tvivl om Nytten af
de mange smaa Latinfloler, og denne forandrede Anstuelse
satte sin første Frugt i Rescr. af 17. April 1739, Hvorved
der paabødes en almindelig Reduktion i disfes Antal; men
til Gjengjæld blev det gjennem en Række Rescripter tilladt de
Kjøbstæder, hvori Latinstolerne nedlagdes, at inddrages under
de ved Skoleforordn. af 23. Jan. 1739 givne Bestemmelser,
og herved var der da stabt et Grundlag, Hvorpaa den Hid-
tidige Forfljel mellem By og Land kunde udjævnes paa en
overordentlig simpel og naturlig Maade.
Trods at den Uklarhed, der hviler over Fdng. af 23.
Jan. 1739, saavel med Hensyn til Forholdet mellem Degnene
og Skoleholderne, som ogsaa særligt i Henseende til den ind-
byrdes Retsstilling mellenr de mange og forskjelligartede Au-
toriteter, i hvis Hænder Forvaltningen var lagt, og som
yderligere forværredes ved Kirkernes og Godsejernes mange
Særrettigheder, betegner den dog et betydningsfuldt Frem-
stridt, om det end er utvivlsomt, at det yderst komplicerede
Maflineri ikke har kunnet arbejde paa en saadan Maade,
som de velmente Bestræbelser for at fremhjælpe Undervis-
ningen blandt Almuen havde tilsigtet. Hvad der især traadte
hindrende i Vejen for Forordningens Virksomhed, var ikke saa
meget Almuens manglende Forstaaelse af Sagens Betydning
som Manglen af tilstrækkelige Pengemidler i Forbindelse med
6*