ForsideBøgerLandsognenes Forvaltning …ikationshistorisk Bidrag

Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag

Forfatter: J. P. Jørgensen

År: 1890

Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 195

UDK: IB 352 Jør

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 204 Forrige Næste
84 Skolevæsenet. en stor Del Godsejeres afgjorte Utilbojelighed til at bringe de Ofre, der krævedes af dem. Disfe Hindringer, fom, mærke- ligt nok, flet ikke synes at have været tagne med i Bereg- ningen, bevirkede da ogfaa, at Autoriteterne tabte Hovedet ved den forfte Modstand, og Fdng. af 29. April 1740 blev det sorgelige Vidnesbyrd om den Modloshed, fom afloste de lyse Forhaabninger, der havde ledsaget vort Fædrelands forste almindelige Skoleanordning. Raadvildheden gik saa vidt, at man fra Regjeringens Side fuldstændig opgav LEvret og ganfle overlod det til Godsejerne selv at bestemme, hvad der videre var at gjore, idet man indskrænkede sig til at udtale et frygtsomt Haab om, at disse vilde drage Omsorg for Til- stedeværelsen af de fornodne Skoler og forge for, at Skole- mestrene lonnedes saaledes, at de ikke kom til at „gjore deres Arbejde sukkende". Godsejerne fik ikke blot Magt til at af- gjore hvor, naar og hvorledes Skolerne skulde opfores, at fastsætte Lærernes Lon o. s. v., men der tilstades dem endog Ret til efter eget Forgodtbefindende „at tage Refusion af deres Bonder for Bekostningen", og endelig kulminerede disse Rettigheder, da der ved Rescr. af 30. Marts 1742 tillagdes dem Ret til, indenfor temmelig vide Grænser, at kalde Skole- holdere, endog uden Sognepræstens Raad eller Indstilling. Fra nu af var Skolevæsenet voldgivet den rene Bil- kaarlighed. Nogle Steder gik Sagen ganske i Forfald, andre Steder byggedes der vel Skoler, men der toges i mange Tilfælde en saa ublu „Refusion" af Bonderne, 'at det blev dem til en utaalelig Byrde, hvad der yderligere forogede Modstanden. Men ikke tilfredfe hermed krævede Godsejerne i Thisted Amt endnu i Aaret 1809, at det frie Hartkorn al- deles fkulde „forskaanes" for at have noget med Skolevæsenet at gjore. Lærernes Lon nedsattes over en lav Sko; i Ros- kilde Anit nedsattes den saaledes strax fra 10 til 5 Ndl., Hviket gav Skoleholderne Anledning til at ansoge om, at Resten maatte blive dem udbetalt af Skolekassen; men dette