Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag
Forfatter: J. P. Jørgensen
År: 1890
Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 195
UDK: IB 352 Jør
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
84
Skolevæsenet.
en stor Del Godsejeres afgjorte Utilbojelighed til at bringe
de Ofre, der krævedes af dem. Disfe Hindringer, fom, mærke-
ligt nok, flet ikke synes at have været tagne med i Bereg-
ningen, bevirkede da ogfaa, at Autoriteterne tabte Hovedet
ved den forfte Modstand, og Fdng. af 29. April 1740 blev
det sorgelige Vidnesbyrd om den Modloshed, fom afloste de
lyse Forhaabninger, der havde ledsaget vort Fædrelands forste
almindelige Skoleanordning. Raadvildheden gik saa vidt, at
man fra Regjeringens Side fuldstændig opgav LEvret og
ganfle overlod det til Godsejerne selv at bestemme, hvad der
videre var at gjore, idet man indskrænkede sig til at udtale
et frygtsomt Haab om, at disse vilde drage Omsorg for Til-
stedeværelsen af de fornodne Skoler og forge for, at Skole-
mestrene lonnedes saaledes, at de ikke kom til at „gjore deres
Arbejde sukkende". Godsejerne fik ikke blot Magt til at af-
gjore hvor, naar og hvorledes Skolerne skulde opfores, at
fastsætte Lærernes Lon o. s. v., men der tilstades dem endog
Ret til efter eget Forgodtbefindende „at tage Refusion af
deres Bonder for Bekostningen", og endelig kulminerede disse
Rettigheder, da der ved Rescr. af 30. Marts 1742 tillagdes
dem Ret til, indenfor temmelig vide Grænser, at kalde Skole-
holdere, endog uden Sognepræstens Raad eller Indstilling.
Fra nu af var Skolevæsenet voldgivet den rene Bil-
kaarlighed. Nogle Steder gik Sagen ganske i Forfald, andre
Steder byggedes der vel Skoler, men der toges i mange
Tilfælde en saa ublu „Refusion" af Bonderne, 'at det blev
dem til en utaalelig Byrde, hvad der yderligere forogede
Modstanden. Men ikke tilfredfe hermed krævede Godsejerne
i Thisted Amt endnu i Aaret 1809, at det frie Hartkorn al-
deles fkulde „forskaanes" for at have noget med Skolevæsenet
at gjore. Lærernes Lon nedsattes over en lav Sko; i Ros-
kilde Anit nedsattes den saaledes strax fra 10 til 5 Ndl.,
Hviket gav Skoleholderne Anledning til at ansoge om, at
Resten maatte blive dem udbetalt af Skolekassen; men dette