Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag

Skolevæsenet. 85 nægtedes ved Rescr. af 8. Maj 1741 under Henvisning til, at det alene tilkom Godsejerne at tage Bestemmelse herom. Disse usikre Lonningsvilkaar forte ogfaa en anden for Undervisningen saare fordærvelig Folge i sit Skjod, idet man af denne Grund ofte maatte tage sin Tilflugt til mindre brug- bare Lærerkræfter, og det har sikkert været uden al Betydning, at Sognepræsten kunde klage til Stiftamtmanden over Skole- mesterens „Levnet" og til Biskoppen over hans „Lærdom"; dertil vare Forholdene nu engang blevne alt for forkvaklede. Ved Rescr. af 21. Septbr. 1782 gjordes der et Forjog paa at ophjælpe det forfaldne Skolevæsen ved at sætte Spinde- skoler i Forbindelse med Almueundervisningen, idet man mente, a) at Bornene kjedes ved bestandig Læsning, b) at Læreren kunde udrette mere, naar han kunde dele Undervisningen, „thi det er bekjendt nok, at den Del, han ikke har for sig, kun stojer og hindrer Undervisningen", c) at Betleriet vilde indskrænkes ved „at danne Ungdommen til Flittighed", og d) at Bornene kunde tjene lidt „i den Tid, de fra Markarbejdet kunde undværes". Det onskedes helst, at Skolemesterens Hu- stru overtog Posten som „Spindemesterinde", og hun skulde derfor have 3 Mk. om Ugen foruden Procenter af det, som blev solgt; men ogsaa dette velmente Forsog faldt virknings- lost til Jorden. Ved Siden af dette morke Billede af Tilstanden, som den i den sidste Halvdel af forrige Aarhundrede udviklede sig, gaves der heldigvis ogsaa mange Exempler paa Godsejere, som ikke blot loyalt fulgte de ved Skoleanordningen givne Anvisninger, men endog gik langt videre, navnlig ved at nedsætte lokale Skolekommissioner. Blandt disse fortjente Mænd maa især nævnes Grev Ludvig Reventlov, Brink Sej- delin og Grev Bernstorf, og det blev da navnlig disse og