Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag

94 Skolevæsenet. ved et autoriseret Seminarium, for hvis Virksomhed der ved Rglm. af 10 Aug. 1818 fastsattes udforligs Bestemmelser med Hensyn til Undervisningsfagene og det Maal af Kund- skaber, Seminaristen skulde have tilegnet sig, forend han „kunde anses duelig til siu Bestemmelse"; men forsaavidt Ansættelsen skete senere end 1 Aar efter Dimissionsbrevets Datum, kunde der ikke af Biskoppen meddeles Kollats, forinden en ny Prove var aflagt enten paa Seminariet eller for Skoledirektionens gejstlige Medlem, hvilket ogsaa gjaldt om dem, soul uden at være Seminarister undtagelsesvis ansattes i et Lærerembede. Ret til at kalde Lærere Havde a) Biskoppen som Regel i de Skoledistrikter, hvor der tidligere boede Degne, b) de, der funderede og underholdt eller byggede anordningsmæssige Skoler uden Udgift for Skoledistriktets Beboere og c) Ejerne af mindst 32 Tdr. Hartk. efter Omgang med Amtsskole- direktionen paa de mindre Hartkornsejeres Vegne. Men fandtes der i Skoledistriktet flere Ejere af 32 Tdr. Hartk. eller derover, gik Kaldsretten tillige paa Omgang mellem disse indbyrdes, saaledes at hver især kaldede 1 Gang for hver fulde 32 Tdr. Hartk., han ejede eller repræsenterede, og Fremgangsmaaden ved et Embedes Besættelse var da den, at den Kaldsberettigede ved indtrædende Vacance uopholdelig skulde anmelde dette for samtlige Seminarieforstandere i Stiftet, ledfaget af en Beretning om Embedets Beskaffenhed, hvorefter disse havde at meddele en Fortegnelse over alle fra Seminarierne dimitterede, tjenstledige Seminarister, blandt hvilke den Kaldsberettigede da frit kunde vælge. Senere er Kaldsretten i Medfør af Grundloven og Lov af 8. Marts 1856 helt taget fra Private og lagt over til Amtsskoledirek- tionerne, og den er derefter nu overalt i Hænderne enten hos Biskoppen i de Skoledistrikter, der dannes af de gamle Degne- kald, eller hos Skoledirektionerne i alle øvrige under deres Omraade hørende Distrikter, forsaavidt den ikke undtagelses-