Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag

Skolevæsenet. 95 vis tilkommer visse offentlige Stiftelser, der oprindelig Have bygget vedkommende Skoler, f. Ex. Konsistoriet, d. v. s. de 16 Universitetsprofessorer, som under Kultusministeriets Over- tilsyn bestyre Universitetets Anliggender. Aten samtidig blev der foretaget den meget væsentlige Indskrænkning i Kaldsretten, at den er bunden til en af 3 kvalificerede Ansøgere, som Sogneforstanderskabet, nu Sogneraadet, bringer i Forslag. Dette gjælder dog ikke for Konsistoriet, som ved Overretsdom af 11. Juni 1860 er kjendt berettiget til at kalde uden førft at indhente den lokale Bestyrelses Forslag, idet det er an- taget, at da der ved Lov af 8. Marts 1856 § 9 udtrykkelig kun er tillagt Sogneforstanderskabet Indstillingsret, Hvor Bi- skoppen eller Skoledirektionen kalder, maatte Lærerbeskikkelsen i alle andre Tilfælde være det kommunale Raad uved- kommende. Ved samme Lov er ogsaa Seminarieforstandernes Medvirkning ved Lærerembedernes Besættelse bortfalden, lige- som derved den tidligere Bestemmelse, at Lærerne ikke maatte syge Ansættelse udenfor det Stift, hvor de havde modtaget deres Uddannelse, ophævedes. — Skolelærerne afstediges efter Skoledirektionens Indstilling ved Cancelliets, nu Kultusmini- steriets Resolution. Medens der saaledes først i den allernyeste Tid er givet Beboerne Indflydelse paa Valget af Skolelæreren, blev der, mærkeligt nok, allerede ved Kirkeordonantsen af 1539 tillagt Sognemændene en betydelig Andel i Valget af Sognepræsten, idet Menigheden kunde udnævne 7 as de ældste og mest agtede Mænd i Sognet til med Provstens Raad og Sam- tykke at udnævne Stedets Præst. Denne Rettighed, som det ved Fdng. af 12. Septbr. 1621 „alvorligen blev forbuden Biskopperne at foregribe Menighederne udi", synes at være bleven betydelig misbrugt, „da Bønderne, synderligt hvor de vare mægtige, alene vilde raade for Kaldet, saa at Provsten nødes til et Samtykke", selv om Kaldet bortgaves for „For-