Forbrændingsmotorer 1911-1913
Forfatter: E. Thaulow
År: 1913
Forlag: Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 12
UDK: T.B. 621.43.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
stærkt opvarmede. Dette Rum kan ligge inde i selve
Maskinen og er da ofte udformet som Glødehoved
eller Glødekugle, der samtidig tjener til Tænding
saaledes, som vi tidligere har omtalt, eller Forstøve-
ren anbringes udenfor Maskinen saaledes, at denne
suger Luften igennem Forstøveren, medtagende de
udviklede brændbare Dampe. Det første er nu om
Stunder det hyppigst anvendte, idet man forholdsvis
nemt kan anvende en ved Forbrænding i Motorens
Indre udviklet Varme til Fordampning.
7) Reguleringen.
Reguleringen af Smaa-Motorer kan ske paa for-
skellige Maader, af hvilke det dog vilde være unød-
vendigt at omtale andre end Udsætterregulering og
Ladningsregulering.
Udsætterregulering er den ældste og endnu den
Dag i Dag den mest brugte. Motorerne faar ved
denne altid samme Brændselsmængde for hvert Ar-
bejdsslag, hvad enten Motoren løber med fuld, med
delvis Belastning, eller med Tomgang. Løber Mo-
toren med en mindre Belastning, afbryder Regula-
toren af og til Forbindelsen mellem Brændselspum-
pen eller Gasventilen og deres Bevægemekanisme
saaledes, at Motoren ikke modtager noget Brændsel
og ikke udvikler Arbejde. Naar der ses bort fra den
Mængde Forbrændingsluft, der under normal Gang
bliver tilbage i Motorens Forbrændingskammer, bli-
ver Blandingsforholdet af Luft og Brændsel ved denne
Reguleringsmaade uforandret for hvert Arbejdsslag,
og man kan derved sikre sig, at Brændslet bliver
forbrændt med størst mulig Økonomi.
29