Kortfattet Kemi

118 levere saaledes Kønrøg) og ved meget stærk Ophedning af Kul- brinter. I Gasretorterne (s. 167) sønderdeles en Del af den Gas, der kommer i Berøring med de glødende Vægge, og afsætter de tætte Gaskul, der anvendes bl. a. i de galvaniske Batterier. Jo højere den Temperatur er, hvorved de amorfe Kul ere dannede, desto bedre lede de Varmen (og Elektriciteten), og desto vanskeligere tændes de, fordi Varmen fra det antændte Punkt strax udbreder .sig over hele Kulstykket. — De amorfe Kul indeholde i Alminde- lighed al det organiske Stofs Aske. 165. De i Naturen forekommende kulrige Stoffer, Brunkul, Stenkul og Anthradt, indeholde alle en større eller mindre Mængde Aske og desuden Brint og Ilt, tildels som \and, tildels i Forbindelse med Kulstoffet, endelig en ringe Mængde Kvælstof (32). Brunkullene ere temmelig nye Dannelser, men Stenkul og især Au- thracit ere meget gamle. Alle ere de Levninger af en undergaaet Planteverden, der har efterladt sig talrige Vidnesbyrd i Aftryk af Plantedele baade i Kullene selv og i Jordlagene mellem Kullene. Disse Planter ere for Brunkullenes Vedkommende endnu Løv- og Naaletræer, men den Planteverden, hvis Levninger danne Stenkullene, har været vidt forskjellig fra vor og for en stor Del bestaaet af træagtige Bregner og mægtige Planter, der nærmest minde om Nutiden] Skavgræs og Ulvefødder. At lørvedannelse har spillet en vigtig Rolle ved Dan- nelsen af mange Kul kan næppe betvivles. — Stenkullene forekomme nu i Lag, tidt af flere Fods, ofte ogsaa kun af enkelte Tommers eller Liniers Tykkelse; hyppigt ere de afsatte i mange Lag ovenover hverandre, adskilte ved Sandsten og Lerskifer. Af denne ejendommelige Forekomst slutter man, at hine fjærne Tiders Plante- verden ved Oversvømmelser og Sænkninger er bleven begravet under Dynd og Sand; naar Jordbunden igjen hævede sig, bedækkedes den af en ny Plantevæxt, som