Kortfattet Kemi

134 sædvanlig farveløse Legemer. De danne Hovedbestand- del af de dyriske Væv, af Blodlegemerne og Ægget og ere vigtige Bestanddele af Mælken. I Planterne findes de under Væxten udbredte næsten overalt i hele Planten, men især ophobe de sig i Frøene. De kunne sædvanlig optræde i to Former, en op- løselig og en uopløselig. Overgangen fra den første ti] den sidste (Koagulering) kan skee paa højst forskjellig Maade (Æggehviden i Ægget koagulerer saaledes ved Opvarmning); den omvendte Proces lader sig derimod saa at sige aldrig udføre. I det Hele vise de alle tem- melig overensstemmende Forhold. De opløses alle af stærk Eddikesyre og af Fosforsyre. Af Kali- og Natronlud opløses de vel ved Opvarmning, men herved skeer en delvis Sønderdeling, idet der samtidig dannes Svovl- alkalimetaller. Ved Opvarmning give Æggehvidestofferne Lugt „af brændte Fjer“. I fugtig Tilstand gaae de yderst let i Forraadnelse, i koaguleret Tilstand dog langt vanskeligere. Derfor tjene saadanne Stoffer, som bringe Æggehvidestofferne til at koagulere, som Kon- serveringsmidler, saaledes: stærk Vinaand, Karbolsyre, Metalsalte (Konservering af Træ: Jernbanesveller), Kreosot (Røgning af Kjød). 183. Æggehvidestoffernes Forraadnelse baade frem- kalder og fremskyndet andre organiske Stoffers For- raadnelse og spiller derfor i Naturen en overordenlig vigtig Rolle, navnlig med Hensyn ti] Dannelsen af Muld- jorden. Dyre- og Plantestoffers Formuldning betinges af Tilstedeværelse af Luft, Fugtighed, kvælstofholdige Stoffer og en vis, hverken for høj eller for lav Tempe- ratur. Det var aldeles lignende Betingelser, som vare nødvendige for Vinaandsgjæringen (175). Og Forraad- nelsen er virkelig en Art af Gæring. Den heroer paa, at en Masse lave Organismer, til hvilke Kimene altid ere tilstede i Luften som Støv, bestandig ere virksomme med at sønderdele døde Dyre- og Plantestoffer. Disse