Om Vigtigheden af en grundig elementær Tegneundervisning i Skolerne
Især for den vordende Haandværker

Forfatter: Chr. V. Nielsen

År: 1872

Forlag: S. L. MÖLLERS BOGTRYKKERI

Sted: KJÖBENHAVN

Sider: 37

UDK: 372.5

DOI: 10.48563/dtu-0000044

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 50 Forrige Næste
8 formernes Udvikling, og derved lidt efter lidt bliver bekjendt med de forskjellige Stiilarter og deres Kjendemærker, en Kundskab, som naturligvis paa et senere Stadium bør yderligere udvikles. Endnu en meget vigtig Anvendelse kan Haandværkeren gjøre af Tegnekunsten, nemlig til at fastholde Erindringen om saadanne nyttige Opfindelser og nye Ideer til hans Arbeides Forbedring og Forskønnelse, som han paa Reiser eller paa anden Maade bliver opmærksom paa, og i denne Henseende vil en selv meget let hen- kastet Tegning, ledsaget af et Par forklarende Ord, kunne tjene Haandværkeren til megen Gavn, naar han ved sin Hjemkomst skal til at samle sine Erindringer og føre sig det derved erhvervede Udbytte til Nytte. Vi see saaledes, at Tegning maa have den allerstørste Ind- flydelse paa Haandværkernes Uddannelse og paa deres Arbeides Fuldkommenhed, og det kan umuligt være andet, end at Haand- værkerne i de Tider, hvor deres Frembringelser stode høiere baade i Henseende til Smag og Udførelse, maa have havt en ikke ube- tydelig Færdighed i Tegning. Enhver, som med Opmærksomhed betragter de antike Vaser og Kar, med deres elegant udførte Figurmalerier, deres fine slyn- gede Ornamenter og Mæanderlinier o. s. v., eller Broncearbeiderne fra samme Tid, med deres ciselerede og punkterede Forsiringer, eller de udskaarne Been og Træarbeider, Glasmalerier o. s. v. fra Middelalderen, maa komme til den Overbevisning at de Mænd, som have udført saadanne Arbeider, absolut maa have været i Besiddelse af stor Övelse i Tegning, megen Haandfærdighed og et sikkert Öiemaal. Herved tænkes dog naturligvis ikke paa, at disse Folk skulde have gjennemgaaet hvad vi nu forstaae ved et fuldstændigt Kursus i Tegning, men det er sandsynligt, at de kun have opnaaet deres Færdighed i selve Værkstedet, og under den Mesters Veiledning, som gav dem den praktiske Undervisning i Faget. Haandværkeren er saaledes den, som efter Kunstneren be- høver den største Uddannelse i Tegning; derfor kan man ikke nok have Opmærksomheden henvendt paa, at Tegneundervisningen for den vordende Haandværker bliver ordnet og ledet paa en saa