Om Vigtigheden af en grundig elementær Tegneundervisning i Skolerne
Især for den vordende Haandværker
Forfatter: Chr. V. Nielsen
År: 1872
Forlag: S. L. MÖLLERS BOGTRYKKERI
Sted: KJÖBENHAVN
Sider: 37
UDK: 372.5
DOI: 10.48563/dtu-0000044
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
8
formernes Udvikling, og derved lidt efter lidt bliver bekjendt med
de forskjellige Stiilarter og deres Kjendemærker, en Kundskab,
som naturligvis paa et senere Stadium bør yderligere udvikles.
Endnu en meget vigtig Anvendelse kan Haandværkeren gjøre
af Tegnekunsten, nemlig til at fastholde Erindringen om saadanne
nyttige Opfindelser og nye Ideer til hans Arbeides Forbedring og
Forskønnelse, som han paa Reiser eller paa anden Maade bliver
opmærksom paa, og i denne Henseende vil en selv meget let hen-
kastet Tegning, ledsaget af et Par forklarende Ord, kunne tjene
Haandværkeren til megen Gavn, naar han ved sin Hjemkomst skal
til at samle sine Erindringer og føre sig det derved erhvervede
Udbytte til Nytte.
Vi see saaledes, at Tegning maa have den allerstørste Ind-
flydelse paa Haandværkernes Uddannelse og paa deres Arbeides
Fuldkommenhed, og det kan umuligt være andet, end at Haand-
værkerne i de Tider, hvor deres Frembringelser stode høiere baade
i Henseende til Smag og Udførelse, maa have havt en ikke ube-
tydelig Færdighed i Tegning.
Enhver, som med Opmærksomhed betragter de antike Vaser
og Kar, med deres elegant udførte Figurmalerier, deres fine slyn-
gede Ornamenter og Mæanderlinier o. s. v., eller Broncearbeiderne
fra samme Tid, med deres ciselerede og punkterede Forsiringer,
eller de udskaarne Been og Træarbeider, Glasmalerier o. s. v. fra
Middelalderen, maa komme til den Overbevisning at de Mænd,
som have udført saadanne Arbeider, absolut maa have været i
Besiddelse af stor Övelse i Tegning, megen Haandfærdighed og et
sikkert Öiemaal.
Herved tænkes dog naturligvis ikke paa, at disse Folk skulde
have gjennemgaaet hvad vi nu forstaae ved et fuldstændigt Kursus
i Tegning, men det er sandsynligt, at de kun have opnaaet deres
Færdighed i selve Værkstedet, og under den Mesters Veiledning,
som gav dem den praktiske Undervisning i Faget.
Haandværkeren er saaledes den, som efter Kunstneren be-
høver den største Uddannelse i Tegning; derfor kan man ikke
nok have Opmærksomheden henvendt paa, at Tegneundervisningen
for den vordende Haandværker bliver ordnet og ledet paa en saa