Handelskrisernes Historie

146 derimod fun et indskrænket Gebeel, og i Løbet af et Par Dage kunde Ihændehaverne af Sedlerne præsentere en fa ab an Sum til Indlos- ning, at Banken blev tvungen til at indstille sine Betalinger, selv om den havde en Trediedeel af sine umiddelbare Forpligtelser i Be- holdning i kontante Penge. Men med Undtagelse af Banken i Loui- fiaua er ikke en eneste Bank i Unionen bed sine Statuter forpligtet til at iagttage dette eller noget andet Forhold imellem de kontante Penge og Beløbet af de cirkulerende Sedler og Zndlaanene. Z en af Finantsdeparlemenlet udgiven Beretning om Banker- nes Stilling i de forskjellige Stater bar alle Bankernes kontante Beholdning i Januar 1858 58,349,838 Dollars, Seddelcirkulationen 214,778,822 Dlrs. og Indlaanene vare 230,351,352 Dlrs. Det synes altsaa, at der er i Gjennemsnit betydelig mindre end 1 Dollar mod 7 af Guld og Sølv imod Seddelcirkulationen og Zndlaanene. Det var altsaa naturligt, at Bankerne bed det forste Stod m(hitte ind- stille deres Betalinger, og man kan kun undre sig over, at det tyk- kedes dem at opretholde Krediten saa længe, da de, blot naar der fvrlangtes I af deres Forpligtelse udbetalt kontant, maalte have været tvungne til Suspension. Z Aaret 1848 var Forholdet af den kon- tante Beholdning til Seddelcirkulationen og Zndlaanene endnu som 1. 5, i 1857 som 1: 7,l . Af dette Forhold lader de sidste 40 Aars Finanlsbistorie sig forftare. Ten viser en overdreven Udvidelse af Forretningerne, bvorpaa der maalte følge ødelæggende Indskrænk- ninger. Buchanan, som ønsker at ophæve alle Bankvæsenets Misbrug, appellerer først til de enkelte Staters Patriotisme og Klogskab. Hvis de vilde give Handelen en sund Basis, saa maatle de først forhøje Banknoterne fil 20, senere til 50 Dollars, Bankerne maatte have mindst 1 Dollar i Sølv og Guld i Kasse for 3 Dollars Sedler og Zndlaan, og saa snart de indstillede deres Betalinger, mantte de overgives til Fallitbebandling ligesom enhver Kjobmand. Naur man strengt overholdt dette og lod enhver Bank ugenlig offen- liggjore fin Status, saa bilde det være tilstrækkeligt til i Fremtiden at sikkre sig mod Standsninger. Kongressen havde Magt til at opstille en almindelig Fallitbehandling for alle fallerede Banker, og ban anbefalede den at gennemføre det. Den første Grundsætning for Bankernes Bestaaen maatte bære, at enhver Standsning i deres