Handelskrisernes Historie
År: 1861
Forlag: Fr. Woldikes forlagsboghandel
Sted: Kjøbenhavn
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
147
Betalinger havde Fallit til Følge. Selbopholdelsens Instinkt vilde
da tvinge dem til at opfylde deres Pligt paa en suudan Maude, at
de ikke behøvede nt frygte for en borgerlig Lod. Bankernes Virk-
somhed og Brugen af Banknoter ere saaledes sammenvoxede med
Folkets Sædvaner, at de ikke uden stor Skade kunne afskaffes. Men
naar man indskrænkede dem til den dem ejendommelige Forretnings-
kreds og bevarede dem for vilde Spekulationer og overdrevne Zndlaan
og Seddeludstedelftr, saa vilde de bringe Publikum Fordeel. —
Saaledes er Resultatet af Buchanans lange og grundige Prøvelse
af Sagen; men hvis det er umuligt at nyde de Fordele, som vel-
ordnede Banker medføre, uden til samme Tid at bære den medfølgende
Skade, faa vilde det være bedre ganske at betage dem Retten til
Seddeludstkdelse og indskrænke deres Virksomhed til Laan og Dis-
kontering.
Foruden alle disse Omstændigheder laae der en længe og dybt
virkende Aarsag til Krisen i Kaliforniens Guldproduktion. Siden
Guldbeholdningerne der opdagedes, var der bos Amerikanerne op-
staaet en fuldkommen Forandring i deres økonomiske Anskuelser og
Sædvaner; de vare blevne grebne af en feberagtig Begjærlighed efter
at blive hurtigt rige. Lokkede af de fra Kalifornien udstrømmende
Skatte af Guld, og bestræbende sig for at lude dette Guld saa snart
som mulig arbejde produktivt, sorbexlede man Guld med Kapital, og
da Guldet ikke længere siog til, benyttede man Papirpenge og Ver-
ler. Man anlagde Zernbaner uf kjæmpemæssige Dimensioner, Bjerg-
værker og Fabrikker i stor Mængde, men man glemte, af det ikke
var Guldpengene eller Papirpengene, der ernærede de Arbejdere, som
udførte Jordarbejderne, forfærdigede Skinnerne, tilberedte og hid-
forte de mangfoldige Værktøjer og Raastoffer, som man behøvede tit
Fuldendelsen af hine Foretagender; man forglemte, at Guldet kun
repræsenterer Kapitalen og er Byttemiddel for denne, men er ikke
selv Kapital, at denne bestaaer af Redskaber og Midler til Subsi-
stents, hvorved de Arbejdere, der skulde frembringe et nyt Foreta-
gende, maae ernæres og udrustes, samt at den virkelige Kapital i
denne reelle Skikkelse var mindre, end de nyskabte Pengesummer syn-
tes at antyde.
Aldrig traadte Modsætningen mellem ben private Interesse og
Statens Interesse, den private og offenlige Rigdom klarere for Lyset.
10*