Handelskrisernes Historie

År: 1861

Forlag: Fr. Woldikes forlagsboghandel

Sted: Kjøbenhavn

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 286 Forrige Næste
148 Private kunne blive berigede ved Pengenes Forøgelse, men Staten ikke; Private kunne vinde bed dristige Spekulationer, som igjen bringe Andre Tab, men Staten vinder Intet. Den almindelige Interesse gavnes kun ved reel -Produktion, ikke ved blændende Forretninger. Men i Nordamerika sættes den private Interesse ober Statens, og derfor holdtes den begyndende Spekulation ikke indenfor de rette Grænd- ser. Der indlededes uden Tvivl mange sunde og gavnlige Foreta- gender, men dermed var Spekulationen ikke tilfreds, og man gik endogsaa over tit de mest forvovne Foretagender, til at anlægge Jern- baner gjennem ode Egne uden nogensomhelst Trafik, til at bygge Slæder paa værdiløst Agerland, at sætte Dampskibslinier i Gang uden nogen indbringende Transport og at oprette Banker uden til- strækkelige, kontante Kapitaler. Man bearbejdede Bjergværker uden at have de fornødne Afsætningskilder, man byggede Fabrikker og overbeviste sig først senere om, at Arbejderne manglede, eller at man ikke kunde konkurrere med Europa. Derhos opmuntrede den med hver Dag tiltagende Luxus Importhandelen, saa at de Handlende overvurderede Forbruget. Ved Siden af disse vilde Foretagender fandtes den største sociale Fordærvelse. Siden en af Direkteurerne for Newhaven Jernbanen (Schuyler) bedrog Selskabet for henved 2 Mil- lioner Dollars, ere lignende Tilfælde, hborvel ikke i saa stor Maa- lestok, forekomne i Hundredeviis. New York Times, som ellers har stor Behændighed i at besmykke ubehagelige Sandbeder, tilstod, at i Grunden fandtes der i alle amerikanske Zernbanebestyrelser, fra den første Direkteur ned til den, der smurte Hjulene paa Vog- nene, de groveste og skam loseste Bedragerier, at enhver af Em- bedsmandene foruden fin maaskee meget ømfindtlige private Samvit- tighed havde en særegen, meget elastisk Zernbanesamoittighed, at der endnu ikke bar blevet bygget et Lokomotiv, uden at Direkteuren for Banen havde modtaget et Par Hundrede Dollars fra Fabrikanten, at der ikke var blevet anskaffet en Bolte med nu Vognsmørelse, uden at vedkommende Banebetjent havde faaet sin Douceur derfor af Le- berandeuren. Det gik til med Forvaltningen af disse store indu- strielle og finantsielle Foretagender som med Forvaltningen af Sta- ten og Kommunen; systematisk Bedrageri var den normale Tilstand. Der fortes paa det finantsielle Gebert en Krig, bvor alle Midler pare gode. Det faldt Ingen ind at blive opbragt, naar ban talte