Handelskrisernes Historie

167 Efterat Stormen var forbi, og de ødelæggelser, som den havde anrettet, lod sig oversee, viste det sig navnlig under Forhand- Imgerne i Bankruptcy Court, hvorledes overdreven Spekulation og Svindel havde bidraget til at hidføre Krisen. Det viste sig, at der- ved Siden af den egenlige Kjobmand var opstaaet en Klasse af Spekulanter, som med ringe Midler hensynsløst indlod sig paa et- hvert Projekt, der blot gav det svageste Haab om Gevinst, som dri- stigt handlede paa Andres Kredit og forbeholdt sig Gevinsten, men væltede Tabet over paa Kreditorerne, som vilde vinde en Formne ved en lykkelig Chance, men i ugunstigt Tilfælde heller ikke brod sig om en Fallit. Denne Klasse Handlende kunde man især til- skrive de sidste Aars stærkt forøgede Udførsel. For at faae Mid- ler ihænde, oprettede de et Vexelrytteri. Spekulantens første Ma- nøvre var at forlede Fabrikanterne til at konsignere deres Varer til Udlandet for egen Regning, hvorved de baade vilde finde Afsæt- ning og sikkre sig Kjobmandens Gevinst. Der blev truffet Af- tale med Exporthuse, som konsignerede Varer til deres udenlandske Agenter, Halvdelen for Fabrikantens og Halvdelen for Kjobman- dens Risiko. Te store Konsignationer trykkede Priserne, Fabrikan- terne kunde til de reducerede Priser kun arbeide med nogen Gevinst, naar Produktionen breves i det Store; den forøgede Efterspørgsel for Raastoffer drev Priserne for disse op til en urimelig Høide, og den hele Forretning kom i en unaturlig Spænding, hvorpaa der ufejlbar- lig maatte følge et Tilbagefald. Krediten blev spændt til det Wer- ste, og mange Vexler paa 4 n 8 Maaneder cirkulerede. Sædvan- lige Kræmmere tog ikke i Betænkning at afslutte Kjob, hvis Beløb oversteg deres hele Formue ti eller tyve Gange. Saa længe den industrielle Bevægelse var i Stigning, kunde der realiseres klækkelige Gevinster; da Stigningen var forbi, nwntte Fallitter forefalde. Var Spekulanten ikke istand til at realisere Varerne før Verlerne vare forfaldne, saa betaltes Verlerne med nye Tratter, og der fandtes altid Folk, som mod en Provision vare villige til at sætte deres Navne paa Vexler. Værst skal denne Uskik være bleven dreven mellem Glasgow og London. Z Glasgow skal man have engageret berygtede Mænd og Fruentimmere til at aabne Butikker i London, for da at lade dem acceptere Vexler for flere Tusinde £. Industriens og Handelens