Handelskrisernes Historie

168 tilsyneladende Blomstring, Udførselens Tiltagen, Spekulationens Op- !ving og Diskontoens Stigning forlebede de store private Diskon- teurer og Banker til mere at see paa Gevinsten end paa Soliditeten og stedse mere at udvide deres Kredit, indtil deres Tilgodehavende naaede et Punkt, som blev ubehageligt. Gudelig viste det jig, at Gevinsterne paa Grund af den hoie Diskonto og Nødvendigheden af at realisere ikke vare saa store, som man havde indbildt fkg. Allerede forefaldt der hyppige Tab, og Diskonteurerne maatle hoflig tilkjendegibe deres Kunder, at videre „Akkommodation" ikke vilde blive bevilget uden Sikkerhed. Men bvitken Sikkerhed kunde de give? Te fleste uf disse Folk havde ikke Andet ar byde end en Pult eller et Par Kontorstole, og dog meente man, tit det vilde være uklogt at tvinge dem til at standse med Be- talinger. Kunde de ikke finde en Ven, der vilde stille Sikkerhed? Jntet var lettere; der var Folk nok, som mod en Provision satte deres Navne paa en Vexel paa 5000 eller 10,000 £, og Mange gjorte det af lutter Venskab, blot for at kunne modtage de samme Tjenester igjen. Saadanne Tratter bare det forforende Ravn „Akkommodations Verler", og da de tiltog i Antal, saa dannede der sig en egen In- dustrigreen, idet Folk solgte deres Understrifter for en bestemt Beta- ling. Disse Operationer vare ikke indskrænkede til et enkelt Di- strikt eller en enkelt Klasse af Forretningsmand. Med Dock-War- rants og med Pakhuus-Warrants indførtes Produkter paa Speku- lation, idet Kjoberne kun deponerede nogle Procenter af Værdien, og Banken betalte Resten. Hos en Klasse af Metalhandlere i Glasgow var det saaledes Skik fra Iernværkerne at faae Kontrakter udstedte, hvori Eieren forpligtede sig til inden en bestemt Lid at levere et vist Kvan- tum Zern. Disse provisoriske Udleveringssedler, som ikke repræsen- terede nogen virkelig Værds brugtes til at 'fnae Pengeforskud af Bankerne og satte Spekulanterne istand til! at ophobe deres Varer og forhsie Jernets Priis. Ved Krisens Udbrud faldt derfor Rue- M som i Iuni havde stauet i 82 Shillings pr. Ton, til 48 Sh. i December. I Zern- og Kuldistrikterne bevilgedes Kredit pasamme hensynsløse Maade, og Millioner anbragdes i Bjergværker og Kul- gruber uden Udsigt til noget tilsvarende Udbytte. De Firmaer, som