Handelskrisernes Historie

13 sigt at foretage noget Skridt for at søge den nærværende KrisiS i Pengemarkedet modarbejdet?" Blandt de Ord, hvormed Interpellanten indledede Sagen, fremhæves følgende: „Dersom man spørger, om det er rigtigt at komme her paa Rigsdagen med en saadan Forespørgsel til Regeringen, saa troer jeg, at Enhver vil svare, at det neppe vilde være sømmeligt eller rigtigt, dersom den danske Rigsdag var sammen paa en Tid, hvor hele Landet er saa grebet af Begivenheder, som tildeels vare at for- udser, men langtfra i den Skikkelse, hvori de ere indtraadte, — det vilde være usemmeligt om bi, Folkets Repræsentanter, mødte her uden at tage den mindste Notice af, hvad der i hoi Grad bevæger sig udenfor. Ieg kan heller ikke troe, at man vil sige, at det ikke er Regeringens Sag at blande sig i saadanne Anliggender som dem, der her nærmest ere Gjenstand for Omtale; det kan kun være Regeringen fjært at opfylde sin Pligt, at gribe til, hvor det er muligt at udrette Noget for Samfundet, naar samtlige Samfunds- klasser synes at være ikke alene lidende, men udsatte for en saadan Rystelse, at den ikke kan gane af uden dybe Saar, som for en meget lang Tid neppe ville kunne læges. Men der er endnu foruden denne almindelige Pligt, som enhver Regering har imod dem, den styrer, en anden Betragtning, og det er den finantfielle. Der er bel neppe Nogen, som vil tvivle paa, at det har en meget stor Deel i vore Finantsers Tilstand, hvorledes Landet befinder sig. Dersom man f. Ex. bil erindre den sidste Oversigt, som vi fik her i Thinget over Kongerigets særlige Finantser, og dersom man vil erindre den Oversigt, som tidligere i en anden Forsamling er meddeelt over hele Monarkiets Finantser, saa vil man vistnok sande, at det var, hvad man kan kalde fortræffelige Oversigter, navnlig den sidste, hvori vi saae, at Landets Indtægter, Landets Velstand og hele Udvikling vare gaaede frem med saa forbavsende Skridt, at Indtægten f. Er. af Tol- den var tiltagen i en Grad, som neppe Nogen kunde have regnet paa; vi see, at de indirekte Afgifter ere tiltagne i en overordenlig og uventet Grad, — jeg siger altsaa, at enhver Forstyrrelse i det almindelige Velvære, i Landets Udvikling vil virke overordenlig stærkt paa Landets Finantser. Det er disse to Betragtninger, som jeg mener mane gjore det rigtigt her at bringe en Sag af en saadan