Handelskrisernes Historie

14 Beskaffenhed paa Omtale. — — Det er os Alle bekjendt, at ef- terat man i flere Aar har troet paa en uafbrudt Velstand, en uaf- brudt Udvikling af alle materielle Kræfter, har man skruet Vær- dierne op til en Horde, som de ikke efter en rimelig Beregning kunde have. Jeg mener med Værdierne ikke alene faste Ejendom- me, men ogsaa Varer. Det er nu kommet til et Brud paa et Sted, og dette Brud har formeret sig fra Sted til Sted over hele Europa som en Revolution. Vi have seek store Formuer er- hverves under Udviklingstilstanderi, men vi see endnu større gane tilgrunde, mange af dem med Rette, nogle med Urette. Naar jeg taler om den nuværende Tilstand og den bedrøvelige Skikkelse, den har indtaget, saa tænker jeg ikke derved paa Alle dem, der have, hvad man kalder, deels svindlet, deels overspekuleret, der ere gaaede for vidt i deres Tro paa gode Tider, -- til Fordeel for dem har jeg ikke Noget at sige; de maae, som man siger, tage Skade for Hjem- gjæld; have de tænkt sig, at Ejendommene have en imaginair Værdi, habe de handlet paa imaginaire Værdier, saa maae de tage de rette Følger deraf, som om kortere eller længere Tid ere uudeblibelige. Der er imidlertid en bis Værdi, og det er endogsaa den virkelig rimelige Værdi, som nu trues med at blive enten reduceret til Ingenting, eller dog for meget lang Tid saaledes svækket, at det er umuligt at vedligeholde de almindelige Forhold. Ud af denne Tilstand er der opstaaet en Mistillid til alt Andet end rede Penge, til Metal. Ter er nu hos Folk en saa aldeles afgjort Indbildning, at de ikke bor troe Andet end Sølv eller Guld og hertillands kun Selb; alle Penge forsvinde af Markedet, de gjemmes, og man kan ikke for nogen Priis fa ae dem tilstede. Vi vide jo Alle, at Handels- standen har bavt en meget note og stor Forbindelse med Hamborg, altfor stor og altfor nøk, men det er Forholdet, og at Hamborg paa eengang er kommen i en saadan Tilstand, at Alt, hvad der dermed staaer i Forbindelse, er bleset saaledes rystet, at der ikke mere er Tanke af Hold i disse Forhold. Alle Vexler komme tilbage, det ene Huus falder efter det andet, og med dyb Beklagelse vil det lyde over hele Danmark, at et Huus, lige agtværdigt for sin Karakteer, som for fin utrættelige Iver i Alt, hvad der hedder Dansk, har været nødt til af Mangel paa Hjælp, som det maaskee kunde have Ventet, at standse sine Betalinger. Til den Tilstand, jeg i Almin-