Handelskrisernes Historie

15 delighed har omtalt, vil jeg specielt feie, at der er de allerrimeligste Udsigter til, at der bil blive en Generalfallit i Handelsstanden i Dan- mark. Dersom man nu vil sige: lad denne uforsigtige Handelsstand springe ober Klingen, lad den bode for sine bilde og urimelige Hand- linger, saa svarer jeg, at der er en Deel af denne Handelsstand, som ikke bør springe over Klingen, medens der er en anden Deel, hvem ingen Hjælp kan frelse derfra. Men Faren truer ikke alene Han- delsstanden, men ogsaa alle Samfundets forskjelligc Klasser, som staue i Forbindelse med den ved saa mange direkte og indirekte Baand. Man kan ikke ruinere en stor Samfundsklasse, uden at det mere eller- mindre bringer ødelæggelse over de andre. Det er endnu muligt, troer jeg, at afhjælpe en almindelig Nod, som nu synes i fært med at indtræde og som virkelig for en stor Deel er indtraadt; jeg troer rigtignok, at der før har været større Rimelighed derfor end nu, og at enhver Time, der gemer og er gemet, siden man saae Faren, koster os store Opoffrelser. — Zeg bil nsdig gaae ind paa, hvad jeg mener, der nu bør gjores, sorend jeg horer, hvorledes Regeringen har tænkt sig disse Forhold, og hvorledes den troer at kunne af- hjælpe betn. — Der er blot een Ting, jeg endnu vil gjore opmærk- som paa, og det er, at vedbliver en Tilstand som denne, saa vil der komme en saadan panisk Skræk over hele Landet, at Intet længere kan siges at staae fast; der er allerede Tegn til, at Folk ikke ynde Sedler, men antage, at det er bedst at have Sold.--" Indenrigsministeren bemærkede hertil: -----------„Skulde denne Forespørgsel faae en sand Betydning, maatle det være ved en skarp, klar og rolig Granskning af Aarsa- gerne til den Krisis, som er indtraadt, og ved PaMisning af de Midler, som kunde benyttes til at fjerne de farligste Folger af Krisen, men jeg maa tilslaae, at en saadan Vejledning har jeg ikke sundet i den ærede Rigsdagsmands Indledning. — — Jeg har ikke noget Middel ihænde til at raade Bod pan de Ulykker, som kunne udspringe af den nuværende Tilstand. — Forsaavidt der tænkes paa Hjælp af Monarkiets Finantser, er det et Forhold, der ikke vedkommer mig. De Forhandlinger, der have fundet Sted mellem en nf mine Kolleger og det Institut, der fortrinsdiis er kaldet til at formindske de Ulykker, som ere forbundne med den nuværende Krise,