Handelskrisernes Historie

29 Mulighed for, at man fra Sverig hurtig kunde habe ladet komme Sølv for Sedler.------" Indenrigsministeren:------------„Zeg er ikke det Mindste mere og ikke det Mindste mindre Finantsminister fordi jeg forelægger dette Lovforslag; jeg flauer i den selv samme Stilling her fom over- alt, hvor jeg bar forelagt finantsielle Lovforflag, som hore ind under det Omraade, der Paahbiler mig som Indenrigsminister. — Det er ikke muligt for mig nu i Oieblikket udforlig og bestemt at udtale mig om den Maade, hvorpaa den Bemyndigelse, jeg har begjært af Thm- get, vil være at anvende, og jeg troer, det vil erkjendes, at de Be- tingelser, hvorpaa Laanet skal sluttes, i det Enkelte maae bære oder- ladte til Regeringens ansvarlige Skjon. Ligesom Laanet vil være at li’l'fie i fort Sterling, saaledes bil det ogsaa være at tilbagebetale paa samme Maade. Med Hensyn til mulige Udvidelser af den i Loven givne Bemyndigelse, maa jeg sige, at jeg bestemt erklærer mig derimod. Hvis man finder det rigtigt at anvende det Sterling, som kun faues før den angivne Lid, saa er der ingen Vanskelighed ved tidligere at faae Raadighed over et Belob, men det er atter en Fordyrelse, der vil være at bære af dem, hvem man saaledes tid- ligere vil yde Hjælp." Tscherning: „--------Det forekommer mig, at det, der nu ligger for os til Behandling, er at saue at bide.' hvilken er den bedste Benyttelse, vi kunne vente af disse Penge, og kunne vi be- tragte de M>d!?r, som herved stilles til Ministeriets Raadighed, for tilstrækkelige? — Zeg nn feer Midlerne for utilstrækkelige og betrag- ter det som et Misgreb fra Regeringens Side, at den ikke benytter de Midler, t) ber dotere, som et Underlag til slorre og mere omfat* tent>e Aoranstelltninger, som til Er. at udstede rentebærende Kredit- beviser. Efter min Mening er den svageste Side ved Loden den, ar ten ikke giver Styrke og Handlefrihed nok til Regeringen, og at Regeringen ikke forlanger Mere af os, thi jeg maa indrømme, at det er nær bed min Oberbebiisning, at det er faa Lidt, at det næsten vil være til ingen Nytte at bevilge det. — Zeg troer, at vi ikke |elt) kunne verne at diskontere med øvet Indsigt i Forretningerne eg med Vane til den Art Forretninger, thi jo mere vi skulle soge Banen, desto mere finde Di interesserede Folk, og jo mere vi stulle binde os til Folk, som ikke ere paavirkede af den Art Interesse,