Handelskrisernes Historie

År: 1861

Forlag: Fr. Woldikes forlagsboghandel

Sted: Kjøbenhavn

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 286 Forrige Næste
30 desto mere finde vi Folk til at udfore det, som ikke ere forret- ningskyndige nok. Men dette viser os, at bi skulle holde os til at benytte de Midler, som her bevilges, til en Hjælpekasse, ikke som en Diskontokasse, men nærmest som en Laanekasse og under enhver Omstændighed som en Hjælpekasse. Ter er bleret sagt, at selv de Personer, hvis hele Eiendom bestod i Vexler, skulle vi være fattede paa at laane Penge, efter at hade tareret deres Vexlers Værdi, men det vil vist ikke nægtes, at dette er en af de allersvageste Sider og en af de vanskeligste Opgaver. Vi skulle holde fast paa, at der til enhver Tid ved Anvendelsen af disse Midler sees paa tre Ting: 1, Pantets virkelige fikkre Værdi, 2, Manden at kunne realisere det paa, naar det behoves, og 3, om de Midler, tu give for Pan let, blive anvendte for dermed at tilfredsstille visse positive, extraordi- naire Fordringer, og at Midlerne ikke blive udgivne til et Forsøg paa at skaffe ind igjen i den større Cirkulation de Effekter, hvis Værdi er bleven tvivlsom, for at bringe det Tab, som med dem kunde være forbundet, over paa andre Hænder. En Kasse af denne Natur troer jeg kun bor fremtræde som en Leuniekasse og en Likvldatlonskasse, thi derved hjælpes der paa to Hænder Paa een Gang. Om vi kunne finde Betingelser til Loven, som i denne Henseende kunne foreskrive Regler, det vil jeg indrømme er meget tvivlsomt, men jeg troer, at hvad der især maa foresvæve Enhver ved Bevillingen af denne Sum, det er, at man venker sig af Mi- nisteren, at han bil tage saadanne Forholdsregler, at Pengene, naar de blive givne ud, ikke alene fikkres ved det Underpant, der gives derfor, men at de tillige kun anvendes saaledes, at man træder imellem som ben, der betaler, som om det er en vis Gjald, der paa den Maude ftal fyldestgjores, thi derved nnaer man det dobbelte Formaal. Dersom man ikke kan binde saadanne bestemte Betingelser til Loven, faa er der maaskee et Middel tilbage, som endnu ikke er nævnt, og det er, at man bestemmer, at Udførelsen uf Loven, der ganske vist num overgives i Ministerens Hænder, bindes til en Kon- trol, som udgaaer fra Rigsdagen, og som, uden at det stem er fore- skrevet i Loven, selv kun optage i sig saa nt sige den Erkjendelse, som ved Forhandlingen af Loven maa antages at have været hos de forskjellige Thing.----" Grundtvig: — — „Zeg seer ikke, at vi kunne giøre