Handelskrisernes Historie

År: 1861

Forlag: Fr. Woldikes forlagsboghandel

Sted: Kjøbenhavn

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 286 Forrige Næste
80 der skulde overbringe Planerne, til at tage en Omvej med Fare for at komme for silde. Z Handelsdepartemenlet var der. truffet alle Anstalter til at modtage Planerne indtil den sidste Dag. Dagen var en Søndag, en Omstændighed, som var bleyen oversees da den fastsattes. En heel Armee af Skrivere bar i Beredskab, og Arbejdet gik temmelig rolig for sig indtil Kl. 11 om Aftenen. Det var bestemt, .at alle Ansøgere, der kom ind i Salen førend Kl. slog 12 bed Midnat, skulde ansees for at Være komne i rette Tid. Z den sidste Time blev Trængselen saa stor, at Registreringen trods alle Bestræbelser ikke kunde holde Skridt med Ansøgernes Mængde. Z Forsalen ventede man med ængstelig Spænding paa Opraabet af Navnene fra den indre Sal, og udenfor stod desuden en stor Hob, som mo- rede sig over de Ankommendes Støjen og den ængstelige Hast, hvormed de skjod deres Papirmasser ind. Klokken slog tolv, og man bar i Begreb med at lukke Do- rene, da ændnu en Mand trængte sig ind. Da han var ankommen inden Klokken endnu var færdig med at slaae, blev han efter nogen Underhandling indladt. Z flere Minutter kom der Ingen, men for Klokken bar et Kvarterr over tolv, rullede en Postvogn med fire dampende Heste frem: tre Herrer styrtede ud, belæssede med en Mængde Papirer, og fandt Dørene lukkede. Mængden raabte til dem, at de flulde ringe paa Klokken, og de gjorde det. En In- spekteur ved Politiet aabnede Doren, men da han ikke vilde lade Nogen komme ind, kastede man Papirerne ind gjennem den aabne Dør; de blev lgjen kastede ud og endnu engang ind og atter ud. En af Entrepreneurerne fortalte, hvorledes hans Postillon, der ikke fjenbte Londons Gader, havde taget Feil af Veien til Han- delsdkpartementet, saa at han i halvanden Time havde fjørt omkring i en afsidesliggende Deel af Staden. Dette var vel i de Ubetænksommes Arne en komisk Ende paa Bæddekampen om Zernbaner i j 845, men alle tænkende Mænd fandt Sagen meget alvorlig; hvorfra skulde nemlig Kapitalerne til denne Mængde Zernbaner skaffes tilveje, og hvis det lykkedes at er- holde dem, hvorledes vilde da ikke Landets Industri lide derved. Antallet af Zernbaneprojekter og Beløbet af de givne Kon-