Handelskrisernes Historie

89 Om Englands Bank havde nogen Deel i denne Bedring, om Bankaktens Suspension alene frembragde denne Forvandling, kan vel betvivles, thi da denne Forholdsregel vedtoges, havde Krisen allerede varet tre M a an ed er, var sandsynligvis paa sit Holdepunkt og vilde fra dette Tidspunkt af maaftee ogsaa uden denne Forholds- regel, maaskee ved Hjælp af et hvilketsomhelst andet, beroligende Skridt af Regeringen være gaael over til en roligere Tilstand. Men skjondt vi ikke kunne tillægge Bankaktens Suspension fad stor Bægt, som navnlig er skeet as de insolvente Kjøbmand, maae vi fastholde den Mening, at Bankdirektionen ved sin Sorg- loshed — hvad enten denne nu er en Følge af Bankloben eller ikke — væsenlig har hidført Krisen og forværret den. Dette blev endog tilstaaet af Sir Robert Peel i Parlamentet; han indrømmede ufor- beholdent „nt hun havde feet sig skuffet i sit Haab om, at Bank- loven af 1844 vilde tjene til at bevare Pengemarkedet for panisk Skræk og Forvirring. — Loven har vel ikke paalagt Banken nogen juridifl, men vel en moralsk Forpligtelse til ved tidlig Forsigtighed og Indskrænkning af sin Seddeludstedelse nt forebygge den Nødven- dighed, at stride til indskrænkende Forholdsregler af en extrem Art. Denne moralste Forpligtelse er ikke bleven opfyldt. Hvis Englands Bank, da de første Vanskeligheder viste sig, strax havde indskrænket sin Cirkulation og forhoret sin Diskonto, faa vilde efter min faste Overbevilsning Regeringens Mellemkomst være bleyen undgaaet. At Bankloden skulde kunne hindre Handelskriserne, er aldrig as mig blevet paastaael; jeg har kun ved dens Hjcelv billet forhindre Forvirring og Vaklen, og dette, maa jeg tilstaae, er ikke lykkedes. Derimod ere to andre vigtige Formaal, som havdes for Vie, blevne naaede. For det Forste ftulde Banknoternes Zndløselighed sikkres, og for det Andet ftulde der undgaaes en Forøgelse af de Vanskeligheder, som vare en ufejlbarlig Følge af et overdrevent Kreditsystem og en uind- skrænket Udstedelse as Papirpenge. Aursagen til det Onde, hvoraf England nu lider, er en Formindskelse af dets Kapitaler ved en stor Udvidelse af Spekulationer, og man tager Feil, naar man lægger Skylden paa en Lov, som netop har bidraget til, at Forlegenhederne ikke ere blevne større. Alverden vilde have Penge tillaans, og Ingen vilde laane ud; men manglende Kapital kunne ingen Lob og ingen Regering skaffe, og en Forøgelse af Papirpengene bilde ikke