Handelskrisernes Historie

90 være en Forøgelse af Kapitalerne, men kun en Hindring for de En- keltes Flid. En lav Rentefod har altid ferst ledet til overdrevne Spekulationer og dernæst til Forlegenheder og Nød." Sir Robert udtalte sig nærmere om Aarsagerne til Krisen, om de tildeels endnu uproduktive Zernbaneforetagender, der faldt sammen med den store Korn tilførsel, erklærede sig fuldkomment enig med Regeringen i dens Intervention i Bankanliggenderne, saavel med Hensyn til Tidspunktet som Maaden, og yttrede til Slutningen: „om ogsaa Undersogelseskomiteen skulde holde nogle Modifikationer i Bank- akten for raadelige, bilde han dog aldrig give sit Samtykke til en Forandring i dens Princip/' Trods denne bestemte Erklæring fra Robert Peel, blev der, da Parlamentet flulde vedtage en Jndem- nitets Bill for Ministeriet, b. v. s. give sit Samtykke til den nød- tvungne Suspension af Bankakten, saavel i som udenfor Parlamen- tet med Bestemthed fordret Lovens fuldstændige Ophævelse. Til samme Tid blev Throntalen bittert dadtet, fordi den Intet indeholdt om den Handelskrisis, der havde bragt Landet til Fordærvelsens Rand, uden den Tilkjendegivelse, at hendes Majestæts Ministre havde bemyndiget Bankdirektionen til i fornødent Tilfælde at overskride Loven, men at denne Overskridelse lyffeligbiis ikke havde været nød- vendig. Den hele Forbedring i Stillingen, som bar indtraadt efter den 25 Oktober, tilskrev man ikke Diskontoens Forhøjelse til 8 pCt., som Folge af hvilken Kapitaler strømmede til fra Fastlandet, men alene Bankaktens Suspension, og man forlangte derfor dens defini- tive Ophævelse. Disse Angreb havde imidlertid intet Resultat, og Sagen forblev bed det Gamle. Derimod nedsattes der i Parlamentet kN Komitee, som skulde undersøge Aarsagerne til og Virkningerne af Krisen og probe dens Sammenhæng med Barikaktrn. Den af- gav |in Erklæring i det følgende Aar, hvori Bankaktens skadelige Indflydelse bel anerkjendtes, men ingen bestemte Forslag til Reform stilledes. De Tilførsler af Kontanter, Banken modtog, satte den snart istand til at nedsætte sin Diskontosats, som den 22 Novbr. gik ned til 7, den 2 Decbr. til 6, den 23 Decbr. til 5 og den 27 Zanuar 1848 til 4 pCl. og saaledes videre indtil den i Foraaret 1852 naaede 2 pCt., medens Kursen for Consols i samme Periode efter- haanden steg til henved pari.