ForsideBøgerOm Kunstig Udtørring Af T…ig Af Aarstid og Veirlig

Om Kunstig Udtørring Af Tørv Som Middel Til At Forbedre Productet Og Gjøre Tilbringningen Uafhængig Af Aarstid og Veirlig

Forfatter: L. U. Lønborg

År: 1851

Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler C. U. Reitzel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 16

UDK: 662.64

Med en lithographeret Tavle

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 26 Forrige Næste
4 Torv (Humussyre) dannes naar i et tempereert Clima, Plantestof (Træstof), under en stadig Paavirkning af Fugtig- hed, kun i ringe Grad paavirkes af Luften. Hvor Luften indvirker i Forening med Fugtighed dannes Muldjord, der- er frugtbar, hvorimod Torvejord er ufrugtbar. Hvor der ikke forud er Torv tilstede dannes den imidlertid kun meget vanskeligt og om denne Betingelse ikke er bestemt nodvendig, er den dog meget væsentlig. Uagtet saaledes Betingelserne for Torvedannelsen endnu ere for Haanden, skrive de fleste af vore Torvemoser sig dog fra en tidligere Periode, da Skovene vare storre, muligviis i det hele Vegetationen storre, eller i det mindste mindre benyttet af Dyr og Mennesker, saa at Planterne, der voxede om Sommeren, om Vinteren afgave Stof til Torven. J bevoxede Soer, saavelsom tinder- enkelte andre Forhold, kan man dog med Bestemthed antage, at Torvedannelsen endnu gaaer for sig. Torven forekommer hos os i Moser af 4 forskjellige Arter. Som den sorste kan nævnes: Skoviuoserne, der gierne have en ringe Udstrækning, men derimod en betydelig Dybde, undertiden 20 Fod og selv derover. Eftervæxten af disse Moser, der ere dannede i ældre Tider, da Skovene ikke benyttedes og vare storre, maa nu antages at være sluttet. I deres nederste Lag findes undertiden Spor af Fyrretræer, Rester af Eeg, Bog, El og Birk sindes gjerne heelt igjen- nem; forskielligartede Planter findes lagviis og Mosarter saagodtsom giennem Hele Mosen. Denne Torv er kun lidt sammenhængende, kan derfor ikke ligefrem skiæres, men maa æltes og torres. Hos os findes faadanne Moser især i den nordlige, tildeels den ost- og vestlige Deel af Sielland, paa nogle Steder af Fyen, samt paa den ostlige Deel af Iylland. Engmoser dannes, hvor storre Strækninger stadigt udsættes for svagtrindende Vand. Det er især Græsarter, som disse Moser skylde deres Oprindelse. De Have ingen betydelig Dybde, Torven er mere sammenhængende og kan ligefrem skiæres og torres. Deres Eftervæxt kan nu hos os ansees som fuldkommen sluttet, da Græsset overalt benyttes og Vandet afledes. 8HHÖ MWI