Om Kunstig Udtørring Af Tørv Som Middel Til At Forbedre Productet Og Gjøre Tilbringningen Uafhængig Af Aarstid og Veirlig
Forfatter: L. U. Lønborg
År: 1851
Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler C. U. Reitzel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 16
UDK: 662.64
Med en lithographeret Tavle
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
4
Torv (Humussyre) dannes naar i et tempereert Clima,
Plantestof (Træstof), under en stadig Paavirkning af Fugtig-
hed, kun i ringe Grad paavirkes af Luften. Hvor Luften
indvirker i Forening med Fugtighed dannes Muldjord, der-
er frugtbar, hvorimod Torvejord er ufrugtbar. Hvor der
ikke forud er Torv tilstede dannes den imidlertid kun meget
vanskeligt og om denne Betingelse ikke er bestemt nodvendig,
er den dog meget væsentlig. Uagtet saaledes Betingelserne
for Torvedannelsen endnu ere for Haanden, skrive de fleste
af vore Torvemoser sig dog fra en tidligere Periode, da
Skovene vare storre, muligviis i det hele Vegetationen storre,
eller i det mindste mindre benyttet af Dyr og Mennesker,
saa at Planterne, der voxede om Sommeren, om Vinteren
afgave Stof til Torven. J bevoxede Soer, saavelsom tinder-
enkelte andre Forhold, kan man dog med Bestemthed antage,
at Torvedannelsen endnu gaaer for sig.
Torven forekommer hos os i Moser af 4 forskjellige
Arter. Som den sorste kan nævnes: Skoviuoserne, der
gierne have en ringe Udstrækning, men derimod en betydelig
Dybde, undertiden 20 Fod og selv derover. Eftervæxten af
disse Moser, der ere dannede i ældre Tider, da Skovene ikke
benyttedes og vare storre, maa nu antages at være sluttet.
I deres nederste Lag findes undertiden Spor af Fyrretræer,
Rester af Eeg, Bog, El og Birk sindes gjerne heelt igjen-
nem; forskielligartede Planter findes lagviis og Mosarter
saagodtsom giennem Hele Mosen. Denne Torv er kun lidt
sammenhængende, kan derfor ikke ligefrem skiæres, men maa
æltes og torres. Hos os findes faadanne Moser især i den
nordlige, tildeels den ost- og vestlige Deel af Sielland, paa
nogle Steder af Fyen, samt paa den ostlige Deel af Iylland.
Engmoser dannes, hvor storre Strækninger stadigt
udsættes for svagtrindende Vand. Det er især Græsarter,
som disse Moser skylde deres Oprindelse. De Have ingen
betydelig Dybde, Torven er mere sammenhængende og kan
ligefrem skiæres og torres. Deres Eftervæxt kan nu hos os
ansees som fuldkommen sluttet, da Græsset overalt benyttes
og Vandet afledes.
8HHÖ
MWI