ForsideBøgerOm Kunstig Udtørring Af T…ig Af Aarstid og Veirlig

Om Kunstig Udtørring Af Tørv Som Middel Til At Forbedre Productet Og Gjøre Tilbringningen Uafhængig Af Aarstid og Veirlig

Forfatter: L. U. Lønborg

År: 1851

Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler C. U. Reitzel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 16

UDK: 662.64

Med en lithographeret Tavle

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 26 Forrige Næste
5 Som den tredie Art kan nævnes Lyngmoserne, der dog uegentlig fore Navn af Moser, da de ere ophoiede, Mo- sebierge, af indtil 40 Fods Holde, dog ikke saa hoie hos os. Dverst findes Mos og gierne noget Lyng, derpaa et Lag meget let Torv, der faagodtsom ingen Humusfyre indeholder; jo dybere man kommer, des stærkere og fastere bliver Tor- ven, der bestandig er sammenhængende nok til ligefrem at kunne skiæres. Det er især visse Mosarter (Svagner), som frembringe disse Moser, idet de ved Haarrorsvirk- ningen trække Bandet til sig, og det i stærkere Grad, des tættere og hoicre de ere; de voxe faaledes ikke alene i Holde, men og i Udstrækning. I ældre Tider, ere saadanne Mosebierge endog voxede over Skove og have tilintetgiort disse, i Marsken findes f.Ex. et Par saadanne, endnu voxende Moser, over Birkestove. Somoserne er den fjerde Art, de danne sig paa Bunden af Indsoer med stærk Plantevært. Paa Havbunden har man og undertiden truffet Torv, som da gierne har viist sig at være sunkne Lyngmoser. Torvens Vægtfylde er overordentlig forskiellig, fra 14 Pd. til over 60 Pd. paa Cubikfod, eftersom det er den lose Mosetorv, eller den, ved Flyvesandsbakker, sammenpressede Martorv. En lignende Forskiel er der ved Askemængden, der i den samme Mose gierne Voxer fra Overfladen mod Bunden; den kan variere fra mlndre end l pCt. til over 16 pCt. Man seer deraf, at Torvens Brændeværdi, især naar man regner efter Rumfang, maa være overordentlig forskiellig, endog uden at tage Hensyn til den meer eller mindre fuld- komne Udtorring. Sammenlignet med Træ har den gode Torv en storre Brændeværdi, som hidrorer fra, at endeel af Træstoffets Ilt og Brint, ved Overgangen til Torv, er for- andret til Vand, hvorved der er blevet et Overskud af Brint tilbage. Man har faaledes fundet, at fuldkommen udtorret god Torv havde en Brændeværdi af 4985, hvorimod den, i den Henseende bedste Træart, Lindetræet, klin har en Værdi af 4030; hvor disse Tal angive det Antal Pd. Vand, som eet Pd. Brændemateriale kan give en Varmetilvæxt af