Om Kunstig Udtørring Af Tørv Som Middel Til At Forbedre Productet Og Gjøre Tilbringningen Uafhængig Af Aarstid og Veirlig
Forfatter: L. U. Lønborg
År: 1851
Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler C. U. Reitzel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 16
UDK: 662.64
Med en lithographeret Tavle
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
5
Som den tredie Art kan nævnes Lyngmoserne, der
dog uegentlig fore Navn af Moser, da de ere ophoiede, Mo-
sebierge, af indtil 40 Fods Holde, dog ikke saa hoie hos os.
Dverst findes Mos og gierne noget Lyng, derpaa et Lag
meget let Torv, der faagodtsom ingen Humusfyre indeholder;
jo dybere man kommer, des stærkere og fastere bliver Tor-
ven, der bestandig er sammenhængende nok til ligefrem at
kunne skiæres. Det er især visse Mosarter (Svagner),
som frembringe disse Moser, idet de ved Haarrorsvirk-
ningen trække Bandet til sig, og det i stærkere Grad,
des tættere og hoicre de ere; de voxe faaledes ikke alene i
Holde, men og i Udstrækning. I ældre Tider, ere saadanne
Mosebierge endog voxede over Skove og have tilintetgiort
disse, i Marsken findes f.Ex. et Par saadanne, endnu voxende
Moser, over Birkestove.
Somoserne er den fjerde Art, de danne sig paa
Bunden af Indsoer med stærk Plantevært. Paa Havbunden
har man og undertiden truffet Torv, som da gierne har viist
sig at være sunkne Lyngmoser.
Torvens Vægtfylde er overordentlig forskiellig, fra 14
Pd. til over 60 Pd. paa Cubikfod, eftersom det er den lose
Mosetorv, eller den, ved Flyvesandsbakker, sammenpressede
Martorv. En lignende Forskiel er der ved Askemængden,
der i den samme Mose gierne Voxer fra Overfladen mod
Bunden; den kan variere fra mlndre end l pCt. til over 16
pCt. Man seer deraf, at Torvens Brændeværdi, især naar
man regner efter Rumfang, maa være overordentlig forskiellig,
endog uden at tage Hensyn til den meer eller mindre fuld-
komne Udtorring. Sammenlignet med Træ har den gode
Torv en storre Brændeværdi, som hidrorer fra, at endeel af
Træstoffets Ilt og Brint, ved Overgangen til Torv, er for-
andret til Vand, hvorved der er blevet et Overskud af Brint
tilbage. Man har faaledes fundet, at fuldkommen udtorret
god Torv havde en Brændeværdi af 4985, hvorimod den,
i den Henseende bedste Træart, Lindetræet, klin har en Værdi
af 4030; hvor disse Tal angive det Antal Pd. Vand,
som eet Pd. Brændemateriale kan give en Varmetilvæxt af