86
p kaldes Modstandskoefficienten, og denne er afhængig af Stoffets
Natur og af Temperaturen. Den faas som Modstanden i en Traad paa
1 m Længde og 1 mm2 Tværsnit.
Modstandens Afhængighed af Temperaturen faas paa følgende Maade:
Er Modstandens Værdi ved 0° lig Ro, forandres den ved 1° Opvarm-
ning til Rx = Ro + aR0 = Rq (1 + «).
Størrelsen a kaldes Temperaturkoefficienten, og den er for de aller-
fleste Metaller en meget lille Størrelse, for Eksempel er a for Kobber
lig 0,004. Det skal bemærkes, at a altid maales ved 15° C, hvilke Vær-
dier af a ogsaa findes opgivne i Tabellen Side 90.
Ved Opvarmning til 2° faas:
R2 = (1 + a) = Ro (1 + a)2 = Ro (1 + 2a + a2).
Størrelsen a2 bliver en saa lille Størrelse, at den for almindelige
praktiske Maalinger ingen Rolle spiller (for Kobber bliver a2 = 0,000016)
og derfor kan bortkastes. Altsaa er
Paa samme Maade faas
R2 = Ro (1 + 2a).
R3 = Rø (14-3cc)
Rt — Rø (!+«(),
hvor dog maa forudsættes, at t ikke er altfor stor (60 å 80° C).
Kender man nu en Modstand Rt ved t° og vil finde dens Værdi Ri
ved T°, idet Modstandsmaterialet og dermed a er bekendt, vil dette let
kunne gøres, idet man har:
Rr = (1 + &T),
Rt = Ro (1 + at).
Ved Division faas:
, —+ T
Rt _ 1 + aT _ ct J
1 + at J._____
a
Eksempel:
t = 10° C, Rt = 21,5 Q.
Materialet er Aluminium med a — 0,0037.
Hvor stor er Modstanden ved 85° C?
Vi beregner: ~ = 270.
270 +_85 = 355 <2i 5 = 27 3 Q.
85 270 + 10 ’ 280 ’
Meget hyppigt benytter man Maalingen af Modstandsforøgelsen til
at beregne Temperaturstigningen. Paa denne Maade bestemmes altid
Temperaturforøgelsen i elektriske Maskiners Magnetbevikling.