87
EkspL: I kold Tilstand har Viklingen samme Temperatur f = 26°G
som den omgivende Luft. Ved Maaling findes Modstanden 7?t — 0,304 Q.
Efter at Maskinen har løbet i nogen Tid, til Modstanden ikke vokser
mere, hvilket kontrolleres ved Ampéremeter og Voltmeter, idet R = ,
Amp
findes RT = 0,386 Q. Lufttemperaturen er nu bleven t + b = 34° C. Over-
temperaturen er da t' = T—t—b.
T faas af ^=-
Rt 1
— + t
a
For Kobber er a = 0,00414, hvoraf — = 242.
a
0,386 242 + T
0,304 — 242 + 26 ’ T ~ 340 ~ 242 ~ 98°’
f = 98 — 26 — 8 = 64°.
I de tyske Normer er a = 0,004, hvilket er en ikke helt ubetydelig
Afvigelse fra ovenstaaende korrekte Værdi a = 0,00414. Regnes i
Eksemplet med a — 0,004, faas -- = 250, T — 351 —250 = 101°,
i = 101 — 26 — 8 — 67° eller en Fejl paa —-100 = 4,7 %.
Idet Ro — p0 • —- og Rt = Ro (1 + = p0 (1 + af) — > ses det, at
Pt — Po (1 + at).
Heraf følger, at Modstandskoefficienten varierer med Temperaturen og
kan beregnes for de forskellige Temperaturer ganske paa samme Maade,
som blev anvendt for Modstanden. Modstandskoefficienten for de for-
skellige Stoffer angives altid for 15° C.
p maalt ved 15° C kaldes den specifike Modstand eller simpelthen
Modstandskoefficienten. — kaldes Ledningsevnen.
Sølvet har den bedste Ledningsevne, men er for dyrt at anvende i
Praksis. Dernæst kommer Kobberet, som er det mest anvendte Lednings-
materiale. I den sidste Tid anvendes ogsaa Aluminium en Del paa
Steder, hvor Rumopfyldelsen ingen Rolle spiller, f. Eks. ved blanke
Ledninger, derimod ikke meget i Maskiner. I Kabler anvendes det
en Del.
Si lit. Til Opvarmningsformaal i Strygejærn, Kogekar, Kakkelovne
lign, er Metaltraade af de almindelige Metaller ikke særlig godt egnede,
fordi de ved de høje Temperaturer, de udsættes for, efterhaanden ødelægges,
hvilket tildels ogsaa gælder et saa ædelt Metal som Platin. Man har da
iorsøgt at anvende forskellige mineralske Stoffer og da navnlig Kul eller