Stærkstrømselektronik
En Lærebog Og Haandbog

Forfatter: E. v. Holstein Rathlou

År: 1916

Forlag: OLAF O. BARFOD & Co

Sted: KØBENHAVN

Sider: 456

Af

E. V. Holstein Rathlou

Docent I Elektroteknik Ved Den Polytekniske Læreanstalt

Under Medvirkning Af

R. Johs. Jensen

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Underbestyrer Ved

Gothersgades Elekt. Værk, København

E. Rager

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Ingeniør Ved

Nordsjællands Elektricitetsselskab

G. E. Hartz

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Elektricitetskommissionens Sekretær.

Udgivet Paa Foranledning Af Elektricitetskommissionen Til Brug Ved Eksamen

For Statsautoriserede Installatører

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 868 Forrige Næste
88 forskellige af dette Stofs Forbindelser, f. Eks. Silicium-Carbid eller Car- borundum. Det er lykkedes ved en særlig Fremstillingsmaade at forme og støbe rent Silicium-Carbid. Dette efter denne Fremgangsmaade fabrikerede Stof kaldes Silit, og det skal besidde en Række fortrinlige Egenskaber. Det kan fabrikeres saaledes, at det har en specifik Modstand varie- rende fra 3000—9000 Ohm ved normal Temperatur, svarende til 1000— 4000 Ohm ved ca. 1000°. Mellem 900—1200° forandrer Stoffets Mod- stand sig ikke. Silit skal kunne taale selv meget høje Temperaturer i lang Tid under Luftens frie Adgang, uden at det forandrer sig eller lider derved. Stoffet er meget stærkt og optager kun et temmelig lille Rumfang og kan derfor med særlig Fordel anvendes f. Eks. til Forlagsmodstande for Glødelamper, saaledes at man kan regulere disses Lysstyrke, til Varme- legemer i Gryder, Cigartændere, Krøllejern, Kakkelovne o. s. v. Som Modstandselement til samme Formaal benyttes af enkelte Fir- maer et ganske tyndt Lag af Platin anbragt paa Glimmerplader. Mod- standselementer af denne Type er tempera lurbestandige, men paa Grund af Platinlagets Finhed beskadiges de let ved ydre Paavirkninger. Undertiden benyttes Buelampekul som Modstandsmateriale, men den specifike Modstand er kun ca. 10—100 Ohm pr. m og mm2. En given Modstand vil altsaa i Sammenligning med Silit komme til at fylde ufor- holdsmæssig meget. Kullet har negativ Temperaturkoefficient, idet a kan variere fra — 0,8 %o til — O,2 %o- Dette Forhold har en vis Be- tydning for Kultraadsglødelamper, idet disse ved voksende Spænding vil Fig. 98 a. faa mere Strøm, end den der direkte svarer til Spændings- variationen, idet den synkende Modstand yderligere vil forøge Strømstyrken. Ved Melaltraadslamper er Forholdet det omvendte. Lysstyrkevariation for en given Spændings- variation er derfor større for Kultraadslamper end for Melaltraadslamper. Paa forskellig Maade har man søgt at opnaa, at en Modstand kan holde en vis Strømstyrke konstant, selv om Spændingen varieres. Dette er for Eks. opnaaet ved at anbringe en Jerntraad i en tilsmeltet Glasbeholder af Form omtrent som en Glødelampe (Fig. 98 a) og inde- holdende fortyndet Brint. Fig. 98 b viser for Eks., at en saadan Jern-Brint Modstand formaar at holde en Strøm konstant paa 0,8 Amp, selv om Spændingen varierer fra 40 til 120 Volt. Saadanne Modstande har f. Eks. fundet Anvendelse som Forlagsmodstand for Nernstlampernes Magnesiastift, der jo har en ret stor negativ Temperaturkoefficient, hvilket ved konstant Spænding vilde bevirke en stadig Forøgelse af Strøm- styrken, hvis ikke der ad særlig Vej skaffedes Ligevægt tilstede. Som Igangsætningsmodstand for Motorer anvendes disse »Variatiorer«