89
undertiden, idet de uden nogen Regulering formaar at holde Strøm
styrken konstant under hele Igangsætningsperioden.
Fig. 98 b.
Legeringer har i Almindelighed en højere Modstand end hvert en-
kelt af Metallerne for sig. Som Eksempel herpaa kan nævnes Aluminium-
bronce, der bestaar af 95 % Kobber (Pcu = 0,0175) + 5 % Aluminium
(Pai = 0,03). Legeringens specifike Modstand har den høje Værdi af 0,13.
Alle Urenheder vil ligeledes forøge Modstanden. Det gælder derfor
om at anvende saa rene Materialer som muligt, naar man ønsker høj
Ledningsevne.
Ligeledes kan en Legerings Temperaturkoefficient have højst uventede
Værdier. Eksempelvis skal nævnes, at Konstantan, der er en Legering
al Kobber og Nikkel, har Temperaturkoefficienten — 0,03 %0, skønt
acu 4- 4 /00 og aNi 4-3 °/oo- Saadanne Legeringer med negativ eller
meget ringe Temperaturkoefficient anvendes i Maaleteknikken til Ampére-
metershunter, til Forlagsmodstande for Voltmetre o. s. v., kort sagt paa
Steder, hvor det spiller en Rolle, at Modstanden holder sig konstant og
uafhængig af Belastningen.
For Væd sk er og Kul samt for de forskellige Metalsalte (Magnesia
i Nernstlamper) bliver Modstanden mindre med Temperaturen. Enkelte
andie ydre Forhold kan have en som oftest dog kun meget ringe Ind-
flydelse paa Modstandskoefficienten. Eksempelvis skal nævnes, at Stofl'et
Selen leder bedre, jo stærkere det belyses. Denne Egenskab udnyttes
blandt andet i Billedtelegrafien.
Metallet Vi sm u t h faar en større Modstand, jo stærkere det paavirkes
af Magnetisme. Man kan derfor anvende en Vismuthtraad til Maaling
af den magnetiske Feltstyrke
Elektriske Svingninger (Radiotelegrafi) kan paavirke visse
Stollers Modstand, hvilket anvendes til forskellige »traadløse« Modtager-
apparater.
Skineffekt. For Ledninger, hvori der løber Vekselstrøm, forøges
den ohmske Modstand noget derved, at Strømmen ikke fordeler sig
ensartet over Lederens Tværsnit, men søger at løbe langs Overfladen.