104
Kraftlinier i en given Isolator end i Luften, eller for et givet Kraftlinieantal
bliver Spændingsfaldet pr. cm e Gange saa lille som for Luft. Desuagtet
kan man tit nøjes med et mindre tykt Lag af det paagældende Isolations-
materiale uden at befrygte Gennemslag, d. v. s. uden at Kraftlinietætheden
pr. cm2 bliver større end tilladeligt, thi den Kraftlinietæthed, der er nød-
vendig, før Gennemslaget kan ske, er som oftest meget større end for Luft.
Elektrostatisk Ledningsevne og Gennemslagsstyrke har saaledes intet med
hinanden at gøre. »
En Isolators Dielektricitetskonstant har intet at gøre med den speci-
fike elektriske Ledningsevne. Et Stof kan godt være god Isolator (altsaa
høj Isoleringsmodstand) og dog have en lille Dielektricitetskonstant. Der-
imod er et Isolationsstofs Kapacitetsvirkning direkte proportional med
dets Dielektricitetskonstant.
Der findes for hvert Isolationsstof en bestemt Kraftlinietæthed pr.
cm2, altsaa en bestemt Gennemslagspænding P [break-down-potential
— Durchschlagspannung], som ikke tør overskrides, naar man vil und-
gaa Gnistdannelse og Gennembrud af Isolationsstoffet.
Dielektricitetskonstanterne og Gennemslagspændingerne for de mest
anvendte Stoffer er opført i hosstaaende Tabel.
[Lad os som Eksempel betragte Feltet midt imellem to plane metal-
liske Plader, Fig. 105, af hvilke den ene er forbundet til Jord (Potentialet
O), medens den anden har Potentialet P. Pladernes Afstand er a cm.
Fig. 105.
Fig. 106.