105
Her skæres Fladen 1 cm2 i hvert Punkt af lige mange Kraftlinier, d. v. s.
Spændingsfaldet er konstant pr. cm, og Kurven for Spændingen i hvert
enkelt Punkt bliver da en ret Linje (Fig. 105), hvis højeste Punkt er P,
og hvis laveste Punkt er O. Denne rette Linjes Ligning ar y — k • x.
For x = a cm faas y = P Volt, altsaa k = P : a.
Hvis Kiaftlinietætheden midt imellem Pladerne lige netop er saa stor,
at der her ikke opstaar Gnist, vil denne dog kunne optræde ved Kanten
af Pladerne, idet det af Figuren ses, at Kraftlinietætheden her er større
end ved Midten. For at være sikker paa ikke at faa Gnister her, maa
man f. Eks. bøje Pladernes Kanter tilbage eller (ved mindre Spændinger^
afrunde dem godt.
Indføres et Legeme med højere Dielektricitetskonstant i Mellemrum-
met mellem de to Plader (Fig. 106), f. Eks. et Stykke Glas (e = 5) i et
luftfyldt Mellemrum (e = 1), eller en Draabe Vand (e = 80) i Olie-
isolation (e = 2), vil der paa Grund af den forbedrede elektrostatiske
Ledningsevne paa den paagældende Strækning kunne gaa langt flere
Kraftlinier end før, og endvidere vil en Del af de tidligere Kraftlinier bøje
ind gennem .det nye Legeme, da de derved slipper lettere frem. Resul-
tatet bliver en forøget Kraftlinietæthed, som kan medføre Gennemslag i
det af de isolerende Stoffer (henholdsvis Luft eller Vand), der har mindst
Gennemslagsmodstand. I det andet Stof fortsættes Gnisten som usynlige
Kraftlinier.]
[d. Luftfyldte Hulrums skadelige Indflydelse.]
[Vi skal betragte Tilfældet to eller flere Isolatorer i Serie, noget
nærmere.
Ligesom der i et magnetisk Kredsløb* bestaaende af to eller flere Ma-
terialet skal flest AV til at drive de magnetiske Kraftlinier gennem de
Mateiialer, der har mindst magnetisk Ledningsevne og størst Kraftlinie-
vej, saaledes ska] der mere Spænding til (større Potentialfald — større
elektrostatisk Feltstyrke) for at drive de elektrostatiske Kraftlinier gen-
nem de af Isolationsstofferne, hvis dielektriske Ledningsevne er mindst,
og hvis Kraftlinievej er længst. Altsaa
A Vtotai = (av) = kr + k2 • — + • • • •
Pi P2
p = X(Fe) = *r A + fc2.4+....
e2
Som Eksempel kan vi tage følgende Eksperiment (Fig. 107), som er
udført paa den polytekniske Læreanstalt. To plane metalliske Plader
med godt tilbagebøjede Rande holdes adskilte ved to Glasplader og et Lag
Luft som vist paa Tegningen.
Man forudsætter bekendt: