Stærkstrømselektronik
En Lærebog Og Haandbog

Forfatter: E. v. Holstein Rathlou

År: 1916

Forlag: OLAF O. BARFOD & Co

Sted: KØBENHAVN

Sider: 456

Af

E. V. Holstein Rathlou

Docent I Elektroteknik Ved Den Polytekniske Læreanstalt

Under Medvirkning Af

R. Johs. Jensen

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Underbestyrer Ved

Gothersgades Elekt. Værk, København

E. Rager

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Ingeniør Ved

Nordsjællands Elektricitetsselskab

G. E. Hartz

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Elektricitetskommissionens Sekretær.

Udgivet Paa Foranledning Af Elektricitetskommissionen Til Brug Ved Eksamen

For Statsautoriserede Installatører

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 868 Forrige Næste
105 Her skæres Fladen 1 cm2 i hvert Punkt af lige mange Kraftlinier, d. v. s. Spændingsfaldet er konstant pr. cm, og Kurven for Spændingen i hvert enkelt Punkt bliver da en ret Linje (Fig. 105), hvis højeste Punkt er P, og hvis laveste Punkt er O. Denne rette Linjes Ligning ar y — k • x. For x = a cm faas y = P Volt, altsaa k = P : a. Hvis Kiaftlinietætheden midt imellem Pladerne lige netop er saa stor, at der her ikke opstaar Gnist, vil denne dog kunne optræde ved Kanten af Pladerne, idet det af Figuren ses, at Kraftlinietætheden her er større end ved Midten. For at være sikker paa ikke at faa Gnister her, maa man f. Eks. bøje Pladernes Kanter tilbage eller (ved mindre Spændinger^ afrunde dem godt. Indføres et Legeme med højere Dielektricitetskonstant i Mellemrum- met mellem de to Plader (Fig. 106), f. Eks. et Stykke Glas (e = 5) i et luftfyldt Mellemrum (e = 1), eller en Draabe Vand (e = 80) i Olie- isolation (e = 2), vil der paa Grund af den forbedrede elektrostatiske Ledningsevne paa den paagældende Strækning kunne gaa langt flere Kraftlinier end før, og endvidere vil en Del af de tidligere Kraftlinier bøje ind gennem .det nye Legeme, da de derved slipper lettere frem. Resul- tatet bliver en forøget Kraftlinietæthed, som kan medføre Gennemslag i det af de isolerende Stoffer (henholdsvis Luft eller Vand), der har mindst Gennemslagsmodstand. I det andet Stof fortsættes Gnisten som usynlige Kraftlinier.] [d. Luftfyldte Hulrums skadelige Indflydelse.] [Vi skal betragte Tilfældet to eller flere Isolatorer i Serie, noget nærmere. Ligesom der i et magnetisk Kredsløb* bestaaende af to eller flere Ma- terialet skal flest AV til at drive de magnetiske Kraftlinier gennem de Mateiialer, der har mindst magnetisk Ledningsevne og størst Kraftlinie- vej, saaledes ska] der mere Spænding til (større Potentialfald — større elektrostatisk Feltstyrke) for at drive de elektrostatiske Kraftlinier gen- nem de af Isolationsstofferne, hvis dielektriske Ledningsevne er mindst, og hvis Kraftlinievej er længst. Altsaa A Vtotai = (av) = kr + k2 • — + • • • • Pi P2 p = X(Fe) = *r A + fc2.4+.... e2 Som Eksempel kan vi tage følgende Eksperiment (Fig. 107), som er udført paa den polytekniske Læreanstalt. To plane metalliske Plader med godt tilbagebøjede Rande holdes adskilte ved to Glasplader og et Lag Luft som vist paa Tegningen. Man forudsætter bekendt: