107
Der er altsaa ikke sket noget egentlig Gennemslag mellem de to
Metalplader, idet Glasset foreløbig er ubeskadiget, men Gnisterne i Luft-
rummet vil efterhaanden ødelægge Glasset en Del og ligeledes medføre en
ret kendelig Opvarmning, hvorved Isolationsstoffet mister i Gennemslags-
styrke. Endelig medfører en Gnist altid saadanne Virkninger, at Vejen
for andre Gnister i Nærheden lettes betydeligt (Ionisering). Efter kor-
tere eller længere Tids Forløb vil da sandsynligvis ogsaa Glasset blive
gennembrudt, og Isolationen er ødelagt.
Tages Glaspladerne bort, maa Luften optage den fulde Spændings-
differens, 25 KV. paa 1.6 cm eller 15.6 KV./cm, men da dette er langt
mindre end Gennemslagspændingen, opstaar der ingen Gnister.
Det har altsaa ved ovenstaaende to Eksempler vist sig, at man ved
uhensigtsmæssig Anvendelse af el fortrinligt Isolationsmateriale (Glasset)
kun har opnaaet at gøre Skade. Navnlig maa det meget stærkt frem-
hæves, at Luftrum i Kompoundmassen i en Højspændingskabelmuffe,
Luftrum mellem Kobberleder og Micarør i en Højspændingsmaskine, Luft-
blærer i Transformatorolie o. s. v. kan gøre meget stor Fortræd, og at
Virkningen ofte kan vente længe med at vise sig, maaske i flere Aar.
Saadanne Luftrum bør derfor altid undgaas.]
[e. Isolationstykkelsens Afhængighed af Lederens Diameter.]
[Som et andet Eksempel paa foranstaaende Teorier vil vi tage et bly-
klædt Kabel med et homogent Gummilag som Isolation. Kraftliniernes
Fordeling er da som vist paa Fig. 108. I Punktet x (mellem Lederens ydre
og Blyets indre Overflade) er Kraftlinietætheden lig-—> hvis k er Kraft-
linietætheden 1 cm fra Centrum. Spændingsfaldet pr. cm er altsaa ikke
konstant, men aftager udefter med voksende Radius.
Summen af samtlige Spændingsfald pr. cm X ( j giver det samlede
Spændingsfald P—O fra Lederen til Blyet.
Lad os for Simpelheds Skyld tænke os Lederen meget tynd. Kurven
for Spændingen i hvert enkelt Punkt bliver da