108
ij = -— dx = k- In (cæ).
J o"
For x= a skal y blive lig P, altsaa P = kln(ca), hvoraf Konstanten
kan findes.
Spændingsfaldet sker her ikke efter en ret Linie, men efter en krum-
met Kurve, saaledes at det stærkeste Spændingsfald pr. cm findes nær-
mest Lederen. Man maa derfor inde ved Lederen vælge et Isolations-
materiale med en saa hø j Gennemslagspænding, at det kan ta ale denne
Paavirkning pr. cm uden Gennemslag. Længere borte fra Lederen kan
man da bruge Isolationsstoffer med lavere Gennemslagspænding, fordi
Paavirkningen paa Isolationsmaterialet her er mindre.
Hvis Spændingen paa Lederen er saa høj, at den elektrostatiske Kraft-
linietæthed lige ved Lederens Overflade er saa stor, at selv det bedste af de
i det givne Tilfælde brugbare Isolationsmaterialer (ved Kabler for meget
høj Spænding f. Eks. 30,000 å 50,000 Volt er dette rent Paragummi) ikke
kan taale denne Paavirkning, kan det elektrostatiske Felt ved Lederens
Overflade formindskes derved, at man giver Lederen en større Diameter.
Den hertil nødvendige Beregning kan kun udføres ved Hjælp af den højere
Matematik.
Paa Fig. 109 a og b er vist to Kabler for samme Spænding. Det
førstes Tværsnit er beregnet paa sædvanlig Maade under Hensyn til
Spændingsfald og Opvarmning, hvorefter Isolationslagets Tykkelse er be-
regnet under Hensyn til Driftsspændingen, Lederens Diameter og Iso-
lationsstoffets Egenskaber. I det andet Kabel har man beregnet den Dia-
meter af Lederen, hvortil svarer Minimum af Isolationsstof, hvilket er nøj-
agtigt det samme Stof, som anvendes i det første Kabel. Diameteren af
Kærnen er betydelig større, og man vil da i saadant Tilfælde foretrække
f. Eks. Aluminium.
Det billigst mulige Kabel faas oftest ved at gaa en Mellemvej mellem
disse to Tilfælde.
Noget tilsvarende er Forholdet ved Luftledninger for Spændinger
over 20,000 å 30,000 Volt, indtil 150,000 å 200,000 Volt, der er de højeste