109
i Praksis anvendte Spændinger. Hvis Luftledningen er for tynd, vil
Kraftlinietætheden indtil en vis Afstand ct fra Ledningen være højere end
Gennemslagspændingen for Luften, og der vil da indenfor denne Afstand
ct være en Udstraaling af Gnister. Udenfor Afstanden a fortsættes Gni-
sterne som usynlige Kraftlinier.
Der har dannet sig en lysende »Korona« udenom Lederen. Ved
meget høje Spændinger er det umuligt helt at undgaa Koronadannelsen, og
denne kan da give Anledning til ret store Tab, f. Eks. beløber Tabel i et
givet Anlæg med 70 mm2 Traad sig til 0.3 KW./km ved 60,000 Volt og 1.0
KW./km ved 125,000 Volt.
Ved Spændinger paa 100,000 Volt og derover bliver det Hensynet til
Koronadannelsen, der bestemmer Traadens Diameter. Ved disse Spæn-
dinger anvendes derfor altid Aluminiumsledninger.
Koronatabet er uafhængigt af Luftens Fugtighedsgrad og stærk Blæst,
men det vokser med tæt Taage og Regn og navnlig med Sne. Det er ret
nær proportionalt med
i/ Traadens Diameter
| Afstanden mellem Traadene
Endnu skal som Eksempel vises Kraftliniebillederne for to forskellige
Isolatorer (Fig. 110 og 111), der forudsættes vaade paa den ydre Overflade
af Regnen, hvorved denne Del af Overfladen bliver ledende. Fra den
yderste Kappes nederste Rand vil der da udgaa elektrostatiske Kraftlinier.
Disse har for Klokkeisolatorens Vedkommende (Fig. 110) en meget stor
Tæthed og er for en væsentlig Del rettet mod den metalliske, jordforbundne
Isolatorstøtte. Der vil da let kunne forekomme et Overslag gennem
Luften her, hvilket yderligere lettes derved, at smaa opladede Vanddraa-
ber, der løsner sig fra Klokkens Rand, vil følge en Bane, der er Resultanten
af Tyngdens og det elektrostatiske Felts Paavirkning, og som er rettet mod
Isolatorstøtten.
Ved Deltaisolatoren (Fig. 111) er Kraftlinietætheden ved samme
Spænding langt ringere, og Kraftliniernes Retning er mere bort fra Støtten.