121
Midler til Afhjælpning er Dobbeltledning for Svagstrømsliniens Ved-
kommende, Snoning af saavel Svagstrøms- som Stærkstrømstraadene, pas-
sende stor Afstand mellem de to Systemer.
I særlig ondartede Tilfælde kan paa Svagstrømslinien anvendes visse
Relaiser eller lignende.
Ved Kabler, hvor alle Lederne ligger indenfor samme Armering, er
Virkningen udadtil i Almindelighed lig Nul. Ved Flerfaseanlæg med jord-
forbundet Nulpunkt vil dog visse Oversvingninger kunne paavirke andre
jordforbundne Systemer (se »Elektroteknikeren« 1910, Side 95).
Ved elektrostatisk Induktion eller Influens kan der frem-
kaldes Overspændinger i en Ledning. Dette kan forklares ved Læren om
den elektriske Fordeling.
Naar et Legeme A, som er ladet med Elektricitet, f. Eks. positiv
Elektricitet, bringes i Nærheden af en Leder B, vil denne Leder blive
negativ elektrisk paa den mod A vendende Side og positiv elektrisk paa
den modsatte Side.
Man opfater dette paa følgende Maade: I hvert tilsyneladende uelek-
trisk- Legeme findes der altid ubegrænsede og lige store Mængder af
positiv og negativ Elektricitet blandet sammen paa en saadan Maade,
at der altid ligger en negativ og en positiv Elektricitetsenhed ved Siden
af hinanden. Virkningen udadtil er da lig 0.
Fig. 123.
Naar nu f. Eks. et positivt elektrisk ladet Legeme anbringes i
Nærheden (Fig. 123), vil der ske en Fordeling, idet der vil tiltrækkes
noget negativ Elektricitet, medens samtidigt en lige saa stor Mængde
positiv Elektricitet frastødes.
Bringes B paa et eller andet Sted, ganske ligegyldigt hvor, i ledende
Forbindelse med Jord, vil den frastødte Elektricitet ad denne Vej søge
saa langt bort fra A som muligt. Hvis man nu bryder denne For-
bindelse og dernæst fjerner Legemet A, vil den negative Elektricitet brede
sig ud over hele Legemet B, og dette vil antage en vis elek-
trisk Spænding, der er e n s i alle Punkter af Lederen
B. Spændingen kan nemlig ikke være forskellig i forskellige Punkter af
en Leder, thi der vilde da straks strømme Elektricitet fra det Punkt, der
har højst Spænding, til det Punkt, der har lavest Spænding. En Leder
har altsaa altid samme Spænding baade i Spidser, paa jævne Overflader
og inde i Midten.