137
forsvindende, og dette skyldes, at Cellen maa opfattes som en Konden-
sator. Strømmen maa derfor tænkes bestaaende af to Dele: en wattløs
Ladestrøm 90° forud for Spændingen, samt en Wattstrøm, der maa tæn-
kes at frembringe den Opvarmning, der er uundgaaelig ved Strømmens
Passage gennem Cellen.
Det viser sig, at den tynde Hinde af Aluminiumhydroxyd netop har
en saadan Tykkelse, at den anvendte Spænding ikke formaar at sende
Strømmen igennem Cellen. Forhøjes Spændingen noget, vil der i det
første Øjeblik passere en vis Strøm, men straks efter er Hinden blevet
saa meget kraftigere, at den igen kan standse Strømmen. Dette gaar
dog kun til en vis Grænse, nemlig indtil en Spænding paa 350 å 400
Volt. Ved Spændinger herover gaar der Hul paa den isolerende Hinde,
og Modstafiden synker næsten ned til 0, indtil Spændingen paany naar
ned under denne kritiske Værdi, saa lukker Hullet sig hurtigt, og man
har igen den høje Modstand.
Aluminiumcellen benyttes paa Grund af disse Egenskaber til Over-
spændingsafleder ved Højspændingsanlæg.
Der kobles da en Række af Celler i Serie (Fig. 131), saaledes at den
normale Driftsspænding netop ikke kan overvinde Cellernes Modstand.
En Overspænding vil derimod i et Øjeblik kunne gennembryde Isola-
tionen, men saa snart Overspændingen er forbi, vil Mods landen igen
antage sin tidligere Værdi og standse Strømmen.
Fig. 131.