138
I Tidens Løb taber Polarisationen sig, og Cellen maa derfor 1 Gang
i Døgnet sættes under Strøm (formeres).
Ved den viste Celle er Elektrolytten anbragt i Fordybningen mellem
de enkelte skaalformede Aluminiumplader, der er anbragt isolerede fra
Boltene og fra hinanden indbyrdes. Efter at alle Skaalene er fyldt med
Elektrolytten, sættes det hele ned i en Beholder med Olie, der dels for-
hindrer Vædskens Fordampning, dels bevirker en fortrinlig Isolation mod
Omgivelserne og endvidere beskytter godt mod Overslag ved Plade-
randene. Den nederste Plade staar i Forbindelse med Stellet (eventuelt
Jord), den øverste med Ledningen.
f. Elektrolytisk Ensretter.
Hvis Cellens ene Plade bestaar af Aluminium, og den anden Plade
er af et andet Metal, for Eksempel Jern, vil der ske den Virkning, at
Aluminiumspladen vil yde Modstand mod Strømmens ene Halvdel af
Perioden, medens den anden Periodehalvdel vil kunne gaa gennem Cel-
len. Strømmen gennem Cellen faar da det paa Fig. 132 viste Udseende.
Vi skal undersøge en saadan Celle noget nærmere.
Sender man Jævnstrøm gennem Cellen i Retning fra Jern til Alu-
minium, vokser Strømmen til en bestemt konstant Værdi, og Cellens
Virkning bliver da derved at sammenligne med en almindelig ohmsk
Modstand. Sender man Jævnstrøm den modsatte Vej, fra Aluminium
til Jern, stiger Strømmen først til en vis Værdi, hvorpaa Aluminium
Elektroden dækkes med et stærkt isolerende Stof, en Slags Polarisation,
og Strømmen synker hurtig ned til en konstant lav Værdi. Bliver nu
i det sidste Tilfælde Strømmen afbrudt og atter sluttet, stiger den ikke
mere op til sin Maksimal værdi, men naar kun en lavere Værdi, der er
desmindre, jo kortere Tiden har været mellem Strømslutning og Strøm-
brydning.
Har derimod Strømmen været skiftet, saaledes- at Strømretningen
har været Jern-Aluminium, og der derpaa sendes Strøm igennem den