Stærkstrømselektronik
En Lærebog Og Haandbog

Forfatter: E. v. Holstein Rathlou

År: 1916

Forlag: OLAF O. BARFOD & Co

Sted: KØBENHAVN

Sider: 456

Af

E. V. Holstein Rathlou

Docent I Elektroteknik Ved Den Polytekniske Læreanstalt

Under Medvirkning Af

R. Johs. Jensen

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Underbestyrer Ved

Gothersgades Elekt. Værk, København

E. Rager

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Ingeniør Ved

Nordsjællands Elektricitetsselskab

G. E. Hartz

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Elektricitetskommissionens Sekretær.

Udgivet Paa Foranledning Af Elektricitetskommissionen Til Brug Ved Eksamen

For Statsautoriserede Installatører

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 868 Forrige Næste
152 I mange Vekselstrøm smaskiner er det Magneterne, som roterer, og Ankeret, som staar stille. Den simpleste af alle Maskiner er den Vekselstrømsmaskine, som er vist paa Fig. 43 Side 42. Fig. 141. En lignende simpel Maskine er vist paa hos- staaende Fig. 141. Det vil let ses, at denne Maskine ligeledes vil frembringe Vekselstrøm, som kan aftages gennem de to Kontaktringe. Af disse lo Grundformer for Vekselstrøms- maskiner, begge med Jævnstrømsmagnetisering [DC exciting — Gleichstromerregung], opbygges saa godt som alle moderne elektricitetsfrembringende Maskiner baade for Jævnstrøm og for Vekselstrøm. De ganske faa Undtagelser, som findes, for Ekspl. Unipolarmaskiner, Induktionsgeneratorer (asyn- krone Generatorer) etc. er saa specielle og saa sjældne, at de ikke kan finde Omtale her. En Maskine, som omsætter mekanisk Energi til elektrisk Energi, kaldes en Generator eller en Dynamo. En Maskine, som omsætter elektrisk Energi til nyttig mekanisk Energi, kaldes en Motor. I det følgende skal vi undersøge disse Maskiner og deres Konstruk- tion og Arbejdsmaade lidt nærmere. Nedenslaaende Betegnelser vzl blive benyttede: P = Netspændingen = Maskinens Klemspænding. AP = Spændingsfaldet i Maskinen. E = Maskinens elektromotoriske Kraft. Eo — Maskinens EMK ved Tomgang. J = Den samlede Strøm, som Maskinen optager ell. afgiver (ydre Strøm). ia — Ankerstrømmen. im = Magnetiseringsstrømmen. R = Nettets samlede Modstand (ydre Modstand). ra = Ankerets Modstand. rm = Magnelbeviklingens Modstand. Rm = Magnelreguleringsmodstand. 2. Jævnstrømsmaskinens Ankerviklinger. a. Ringankeret. Jævnstrømmaskinernes Ankere kan deles i 2 Hovedgrupper, Ring- ankere og Tromleankere. Ringankerets Opstaaen kan let forklares gennem følgende Udvikling: