170
rettet eller 180° forskudt i Forhold til Tværfeltet, d. v. s. Vendepols-
fellet er 90° forskudt for Hovedfeltet
Fig. 168.
i modsat Retning. Vendepolen
(Nord) kommer altsaa ved en
Dynamo foran den ensbe-
nævnte Hovedpol (Nord), regnet
i Omløbsretningen.
Hvis den viste Shuntmaskine
havde været en Motor med
samme Omdrejningsretning, var
Strømmen gaaet ind i + Børsten
i Stedet for som vist ud af den.
Ankerstrømmen er altsaa vendt,
hvorved Ankerreaktionen natur-
ligvis ogsaa er vendt. Hertil
passer det netop meget godt, at
Strømmen jo samtidigt er vendt
i alle Vendepolerne, saaledes at
disse altsaa stadigt virker modsat Tværfeltet.
Vendepolen kommer derfor ved en Motor efter den ensbenævnte
Hovedpol, regnet i Omløbsretningen. Strømmen i Hovedpolerne har
nemlig ikke skiftet Retning.
Det ses, at Maskinen uden nogen Ombytning af Traadforbindelserne
arbejder lige godt som Dynamo og som Motor. 1 den sidste halve Snes
Aar har Vendepolerne stedse faaet større og større Anvendelse, og de an-
vendes nu paa saa godt som alle moderne Jævnstrømsmaskiner, saavel
Dynamoer som Motorer. Navnlig bruges Vendepoler meget ved Motorer
med stærkt varierende stødvis Belastning, samt ved alle Shuntmotoier,
hvis Hastighed skal varieres stærkt.
5. Beregning af en Jævnstrømsmaskines
Magnetisering [exciting—Erregung] og elektro-
motoriske Kraft.
a. Magnetiseringens Art.
Alle moderne elektriske Maskiners Magneter er Elektromagneter.
I de allerfleste Tilfælde tages Strømmen til Jævnstrømsmaskinernes
Magnetvikling fra Maskinens egne Klemmer. Kun i meget faa 1 illælde
anvendes Fremmedmagnetisering, hvor Magnetiseringsslrømmen tages
fra en anden Strømkilde.
Ved næsten alle Jævnstrømsdynamoer udnyttes det saakaldte Dynamo-
princip, der første Gang er bleven antydet i 1854 af den danske Ingeniør
Søren Hjorth. Det blev 12 Aar senere uafhængigt deraf genopfundet og
udnyttet af Tyskeren Werner u. Siemens.