171
Naar en Maskine een Gang har været magnetiseret med fremmed
Strøm, vil der altid i Jernet blive nogle Kraftlinier tilbage, som ikke
forsvinder ved Afbrydelsen af Strømmen (Remanensen). Naar derefter
Maskinen køres op som Dynamo, vil Ankeret rotere i dette svage Felt
og vil derved faa en svag EMK, som vil være i Stand til at sende en
svag Strøm gennem Magnetviklingen. Saafremt Forbindelsen mellem
Magnetvikling og Anker efter Fremmedmagnetiseringen er rigtigt udført,
vil denne Strøm forstærke Feltet, hvorved igen Ankerets EMK vil stige.
Saaledes vil Magnetiseringsstrømmen og Ankerets EMK vedblive at
vokse, indtil de forhaandenværonde Modstande, Jernets Mætning etc.
sætter en Grænse for yderligere Spændingsstigning. En Jævnstrøms-
dynamo kan altsaa arbejde sig selv op paa Spænding.
Motorers Magnetiseringsstrøm tages næsten altid fra samme Net
som Ankerstrømmen.
Jævnstrømsmaskinerne kan efter den Maade, hvorpaa de magnetiseres,
deles i 3 Hovedtyper:
1) Seriemaskiner [series machines — Hauptschlussmaschinen].
2) Shuntmaskiner [shuntmachines — NebenschlussmaschinenJ.
3) Kompoundniaskiner [compoundmachines — VerbundmaschinenJ.
Disse tre Typer er karakteriserede ved de paa Fig. 169 viste
skematiske Tegninger.
Seriemaskinen (Fig. 169 a) magnetiseres med selve den Strøm,
der gaar gennem Ankeret; dens Magnetvikling ligger i Serie med
Ankeret.
Strømmen er stor og Vindingerne faa.
Shuntmaskinen (Fig. 169 b) magnetiseres med en Strøm gennem
en Sideledning eller Shuntledning til Ankeret.
Magnetiseringsstrømmen er lille, og der er mange Vindinger.
Kompoundmaskinen (Fig. 169 c) magnetiseres baade med Shunt-
strøm og med Ankerstrøm. Serie- eller Kompoundvindingerne er gerne
faa, men fører jo en stor Strøm. De kan vikles saaledes, at de kan
virke med eller mod Shuntvindingerne.
Fig. 170 viser de samme tre Maskintyper i endnu mere skema-
tiseret Form.