___________
177
2) Samtlige magnetiske Tab, nemlig Hvirvelstrøms- og Hysteresetabene.
Disse Tab kan tilnærmelsesvis betragtes som konstante ved alle
Belastninger for Maskiner med konstant Hastighed, idet i Alminde-
lighed ikke er meget forskellig fra ø0.
3) Det elektriske Tab i Shuntbeviklingens Modstand, hvilket Tab lige-
ledes kan anses lor konstant ved alle Belastninger. (Saafremt der
hører en Shuntreguleringsmodstand med til Maskinen, skal Tabet i
denne regnes med til Maskinens Tab).
4) De øviige elektriske Tab, saasom Tabene i Ankermodstanden, i en
eventuel Serie- eller Kompoundbevikling, Tabene i Overgangsmod-
standen mellem Kommutator og Kul, og Tabet i disse. Disse Tab
vokser med Belastningen.
Tabene under 1, 2 og 3 kaldes Tomgangstabene, og disse vil kunne
betragtes som konstante. De repræsenteres ved en vandret Linie paa
Fig. 174, der viser de forskellige Tab og Virkningsgrader for en 10 HK
Motor ved forskellige Belastninger.
Tabene under 4 kaldes Strømvarmetabene ved Belastning og repræ-
senteres ved en Parabel, idet Strømvarmetabene jo er proportionale med
J2. Det ses, at Virkningsgraden falder stærkt ved smaa Belastninger.
Fig. 174 er typisk for alle Jævnstrømsmaskiner.
Der eksisterer ikke saa faa forskellige Methoder til Virkningsgrads-
bestemmelser, hvilke dog ikke skal omtales nærmere paa dette Sted af
Bogen.
7. En Jævnstrømsmotors Drejningsmoment
og Igangsætningsstrøm.
a. Drejningsmoment /turning moment — DrehmomentJ.
En Elektromotors Drejningsmoment findes let paa følgende Maade-
Maskinen giver en nyttig Effekt maalt i. HK, som vi betegner ved
N. Paa Akslen sidder en Remskive med Radius R Meter, og Maskinens
Træk i Remmen er K kg. Vi har da:
Arbejde = Kraft x Vej
Effekten maalt i HK = Kraft x VeJ Pr- Sek-
75
Altsaa : _ K-2nR-n
75-60 ’
idet 72 er Omdrejningstallet pr. Minut.
K-R er Drejningsmomentet D, maalt i mkg.
9 JT
N = I)-n - =: k'-D-n
75-60 n-
D — 720___H es lekraft__afgivne Effekt maalt i Watt
_______ Omdrejningstal Omdrejningstal mkg‘
12