Stærkstrømselektronik
En Lærebog Og Haandbog

Forfatter: E. v. Holstein Rathlou

År: 1916

Forlag: OLAF O. BARFOD & Co

Sted: KØBENHAVN

Sider: 456

Af

E. V. Holstein Rathlou

Docent I Elektroteknik Ved Den Polytekniske Læreanstalt

Under Medvirkning Af

R. Johs. Jensen

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Underbestyrer Ved

Gothersgades Elekt. Værk, København

E. Rager

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Ingeniør Ved

Nordsjællands Elektricitetsselskab

G. E. Hartz

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Elektricitetskommissionens Sekretær.

Udgivet Paa Foranledning Af Elektricitetskommissionen Til Brug Ved Eksamen

For Statsautoriserede Installatører

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 868 Forrige Næste
182 stillende ved Hjælp af den paa Fig. 180 Et saadant Samarbejde er naturligvis ikke særlig heldigt. Naar man alligevel vil prøve Paralleldrift, kan denne faas tilfreds- viste punkterede Udlignings- forbindelse, der lægges mel- lem de to Magnetviklingers ensliggende Endepunkter nærmest ved Ankrene. Vi antager for Simpelheds Skyld, at de to Dynamoer er ganske ens og ligemeget be- lastede, samt at den ydre Be- lastning paa Nettet er konstant. Forsøger nu Dynamo I at afgive mere Strøm end Dy- namo II, vil dette ikke som før bevirke, al I magnetiseres stærkere end IL Da Punkterne a± og a2 nu nødvendigvis har samme Spænding,, og b± og b2 ligeledes har ens Spænding, maa nemlig Strømmene i de to Magnetviklinger holde sig konstante. I og II magnetiseres derfor stadig ligemeget, og da Strømmen i II’s Anker er bleven mindre, fordi Strømmen i I’s Anker er vokset, faar II ogsaa mindre Spændingsfald i Ankeret end I og faar derved Tendens til atter at afgive mere Strøm. Uligheden i Belastningen udjævnes derfor af sig selv. I Udligningsledningen ax—a2 gaar der, medens Udligningen staar paa, en Strøm It — I2. For at at og a2 da skal have ens Spænding, maa Udligningsled- ningen være saa svær, at dens Modstand praktisk talt er 0 i Forhold til Magnetviklingernes Modstand. Seriedynamoer anvendes her i Europa saa godt som aldrig, navnlig fordi Spændingen, ifølge hvad foran er fremført, varierer stærkt med Belastningen, hvilket ikke forliges med Fordringerne ved almindelige Elektricitetsanlæg, hvor man jo netop af Hensyn til Lamper og Motorer kræver en konstant Spænding uafhængig af Belastningen. I Amerika anvendes ved enkelte Anlæg Seriedynamoer med ret høj Spænding (1000—2000 Volt) til Gadebelysning med Buelamper, hvor alle Lamperne er koblet i Serie. Saavidt bekendt findes ingen saadanne Anlæg her i Europa. b. Seriemotoren. Den sædvanlige Forbindelse af en Seriemotor med sin Igangsætnings- modstand er i Princippet som vist paa Fig. 181. R er Igangsætningsmodstanden, Rx er en Udligningsmodstand af Hensyn til Spændingsudligning ved Frakobling af Magnetviklingen. Ved Tomgang bruger Maskinen næsten ingen Strøm, og Maskinens Magnetisering, d. v. s. Kraftlinietallet ø er da meget ringe.