181
vis Afmagnetisering, dels bevirker Strømmen et Spændingstab i Vik-
lingens ohmske Modstand, saaledes at Klemspændingen P nu bliver
mindre end ved Tomgangsforsøget. Begge Tab er proportionale med
Ankerstrømmen ia = J = im, og disse Tab kan derfor fremstilles ved en
ret Linie. Differensen mellem denne Linie og Kurven for Eo giver
Kurven for Klemspændingen P. I et bestemt Punkt bliver P = 0, idet
hele EMK bruges til at overvinde Spændingstabene i selve Maskinen.
Vi har da total Kortslutning. Ved ganske lille Belastningsstrøm har
Maskinen næsten ingen Spænding, nemlig kun den, der hidrører fra den
remanente Magnetisme.
Maskinen egner sig altsaa ikke særlig godt til at arbejde som Dynamo
paa et Net med stærkt varierende Belastning af parallelt indkoblede
Lamper eller Motorer. Om Aftenen i Belastningstiden vil der være en
stor Spænding paa Nettet, og midt om Natten, naar Belastningen er for-
svindende, vil Spændingen være næsten 0.
Dette stemmer ikke særlig godt med Praksis, hvor det netop gælder
holde Forbrugsspændingen paa Nettet saa konstant som muligt.
Endvidere har det vist sig, at Seriedynamoer ikke kan arbejde godt
sammen i Paralleldrift.
Lad os antage, at to Seriedynamoer I og II arbejder med for
Eksempel lige stor Belastning paa samme Net (Fig. 180).
Af en eller anden Aarsag faar nu den ene (I) en lidt højere Spænding
end den anden (II), hvilket for Ekspl. kan ske ved at Drivkraftmaskinens
Regulator indstilles paa lidt for stor Hastighed.
Dynamo I vil nu paa Grund af den højere Spænding kunne sende
lidt mere Strøm paa Nettet end før. Derved aflastes Dynamo II noget,
°g da dens Strøm bliver mindre, bliver altsaa ogsaa dens Magnetisering
°g dermed dens Spænding mindre. Omvendt forøger den første Maskines
støiie Strøm denne Maskines Spænding, hvorved den tager endnu mere
Belastning. Den vil tilsidst tage al Belastningen fra Dynamo II og vil
eventuelt ende med at drive denne som Motor.