—
184
proportionalt med J. Man kan tilnærmelsesvis sætte D = Tc-ø-k'• J2.
Ved lavt Omløbstal og altsaa ogsaa under selve Igangsætningen er
Seriemotorens Drejningsmoment derfor meget kraftigt.
Seriemotoren egner sig paa Grund af denne Egenskab særlig godt
for alt haardt Arbejde, navnlig under Igangsætningen. Den anvendes
overordentlig meget til Kraner, Elevatorer og lignende, samt til al Spor-
vej skørsel. Derimod egner den sig paa Grund af sit med Belastningen
varierende Omdrejningstal, som ikke let lader sig regulere uden Tab,
Fig. 183.
ikke til saadanne Steder, hvor en kontrollabel eller konstant Hastighed
ønskes, f. Eks. ved Drejebænke, Boremaskiner o. s. v. Her er Shunt-
motoren bedre.
Igangsætterne for Seriemotorer til haardt Arbejde og stor Strøm-
styrke bygges ofte som Kontrollere eller Styrevalser (for Ekspl. for
Sporvognsdrift, Fig. 183). Modstandene er anbragt udenfor Kontrolleren
og indskydes eller udkobles ved Drejning af Kontrollervalsen, der er
forsynet med en Række Kontaktskinner af forskellig Længde og for-
bundne indbyrdes paa forskellig Maade. Paa disse Skinner slæber en
Række Kontaktfingre, der fører Strøm. Af Hensyn til Gnistdannelsen
kan der ind imellem Skinnerne anbringes et System af Asbestplader,
saaledes at Overspringning af Gnisterne forhindres.
c. Shuntdynamoen.
I enhver Shuntmaskine er Magnetiseringsstrømmen im kun afhængig
af Klemspændingen P, idet
P — im ’ (f*m Rm\