190
Igangsætningsmodstand i Stedet for til Klemmen a2 mellem Anker og
Net (Fig. 189).
Motoren vil have sit fulde Igangsætningsmoment, naar Kontakt-
Ri&tic Forbindelse
Fig. 188.
VPlCTtC FOffB/NDELSE.
Fig. 189.
armen staar paa A\, men efterhaanden som Modstanden udskydes, for-
mindskes Spændingsdifferensen mellem Shuntens to Ender, og naar
Igangsætningsmodstanden er helt
udskudt, faar Shunten slet ingen
Strøm, altsaa 0^0.
Fig. 190.
Af Ligningen P = k-^-n ses
det da, at Motorens Hastighed vil
blive faretruende stor, og efter
al Rimelighed vil Motoren eks-
plodere.
En Igangsætningsmodstand
P 4. med Hastighedsregulering (Felt-
regulering) ses af Fig. 190. Igang-
sætningen sker paa Kontakterne
Kx—K6. Den normale Kørestilling er paa K6. Hastighedsforøgelsen sker
paa Resten af Strækningen.
Læg ogsaa her Mærke til den Traad, der skal forhindre, at Kreds-
løbet gennem Magnetviklingen afbrydes. Regulerbare Shuntmotorer
finder udstrakt Anvendelse i Industrien.
Igangsættere med Nulspændingsudløsning (Fig. 191) er saaledes ind-
rettede, at en lille Magnetspole i Serie med Feltstrømmen fastholder
Kontaktarmen i Kørestillingen. Udebliver Spændingen af en eller anden
Aarsag, slipper Magneten, og Armen trækkes ved Fjederkraft tilbage til
Startstillingen.
Saadanne Afbrydere anvendes en hel Del, navnlig i Anlæg, hvor
man kan befrygte, at Spændingen af og til ved et Driftsuheld eller
lignende kan blive borte.
Dette vil ofte være Tilfældet i mindre Fabriksanlæg og navnlig i
alle Anlæg, hvor der ikke haves Batteri.