Stærkstrømselektronik
En Lærebog Og Haandbog

Forfatter: E. v. Holstein Rathlou

År: 1916

Forlag: OLAF O. BARFOD & Co

Sted: KØBENHAVN

Sider: 456

Af

E. V. Holstein Rathlou

Docent I Elektroteknik Ved Den Polytekniske Læreanstalt

Under Medvirkning Af

R. Johs. Jensen

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Underbestyrer Ved

Gothersgades Elekt. Værk, København

E. Rager

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Ingeniør Ved

Nordsjællands Elektricitetsselskab

G. E. Hartz

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Elektricitetskommissionens Sekretær.

Udgivet Paa Foranledning Af Elektricitetskommissionen Til Brug Ved Eksamen

For Statsautoriserede Installatører

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 868 Forrige Næste
189 Shuntens ene Ende er Fig. 187. kan taale en kraftig Hastighedsforøgelse. Ikke alene dens elektriske, men ogsaa dens mekaniske Bygning skal være beregnet herpaa. En almindelig Igangsætningsmodstand for en Shuntmotor uden Hastighedsregulering ses af Fig. 187. Det skal særligt fremhæves, at Forbindelserne mellem Motor og Igangsætter nødvendigvis skal udføres paa den rigtige Maade. Den ene Traad fra Ledningsnettet skal føres til Kontaktarmens Klemme, der gerne er mærket L. Den anden Traad fra Ledningsnettet skal føre til den Klemme a2 paa Ankeret, hvor Shuntens (Feltets) anden Ende føres til F, Ankerets anden Klemme føres til A. Man kan ikke lade Feltviklingens to Ender være tilsluttede ved Ankerets Klemmer ar og a2, thi Motoren vil i saa Tilfælde ikke gaa igang: Naar Kontaktarmen stilles paa , er der mellem Kr og a2 et Spændingsfald lig Netspændingen P. Da Motoren endnu ikke har begyndt at bevæge sig, er EMK i Ankeret lig 0, og der er da i Ankerets Traade kun det meget lille ohmske Spændingstab. Da Magnetviklingen ligger i Parallelforbindelse til Ankeret og har en langt højere ohmsk Modstand end dette, Vil Magnetiseringsstrømmen blive forsvindende lille, og Motoren faar intet Drejningsmoment, da jo <D nærmest er 0. Naar Igangsætteren er rigtig forbundet med Shunten som vist paa Fig. 187, vil der altid mellem og a2 være et Spændingsfald lig P, thi efterhaanden som Igangsætningsmodstanden udskydes, og Spændingsfaldet heri bliver mindre, vil samtidigt Ankeret udvikle en vis elektromotorisk Kraft, saaledes at Summen stadigt bliver lig P. Shunten vil da altid faa en Strøm, der svarer til Netspændingen P, divideret med den ohmske Modstand mellem L og a2 (Shuntkredsløbet). Det ses, at naar Igangsætningsmodstanden udskydes af Ankerkreds- løbet lægger den sig ind i Shuntkredsløbet og svækker Shuntstrømmen. I mange Tilfælde betyder dette kun 5 —10% Svækkelse af Magnetiserings- strømmen, men samtidigt vil Motoren løbe med omtrent i samme Grad forøget Hastighed, idet man jo har: k= P = konstant. En Igangsætter af Typen Fig. 188, hvor denne Ulæmpe er undgaaet, vil derfor ofte være at foretrække. Den lille Forbindelse fra over Glideskinnen til F skal forebygge, at Magnetkredsløbet nogensinde kan afbrydes, saaledes at der ikke vil kunne opstaa Overspændinger i Magnetbeviklingen ved Standsningen. Endelig kan Shunten forhindes galt paa den Maade, at den Ende, der skal tilsluttes Ankeret, forbindes til Klemmen at mellem Anker og