Stærkstrømselektronik
En Lærebog Og Haandbog

Forfatter: E. v. Holstein Rathlou

År: 1916

Forlag: OLAF O. BARFOD & Co

Sted: KØBENHAVN

Sider: 456

Af

E. V. Holstein Rathlou

Docent I Elektroteknik Ved Den Polytekniske Læreanstalt

Under Medvirkning Af

R. Johs. Jensen

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Underbestyrer Ved

Gothersgades Elekt. Værk, København

E. Rager

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Ingeniør Ved

Nordsjællands Elektricitetsselskab

G. E. Hartz

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Elektricitetskommissionens Sekretær.

Udgivet Paa Foranledning Af Elektricitetskommissionen Til Brug Ved Eksamen

For Statsautoriserede Installatører

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 868 Forrige Næste
193 fra Maskine I vil da søge ad den mere fremkommelige Vej fra a1 over lli, u2 °g a2 til b2. Strømmene i a1 b1 og i a2 b2 vil saaledes automatisk søge at holde sig ens, og Maskinerne vil arbejde roligt i Paralleldrift. Samtlige 3 Afbrydere for en Maskine maa helst kobles mekanisk sammen for at forebygge Forglemmelser. Det skal bemærkes, at det selvfølgelig ikke kan nytte noget at udføre Forbindelserne ax ut og a2 u2 samt selve Udligningsskinnen af ganske tynde Ledninger, da der saa vil gaa en ganske utilstrækkelig Udligningsstrøm derigennem. Der maa være el passende Forhold mellem de ohmske Modstande i at bt og i Ui rettende sig efter, hvor meget Strøm, det ved en given Belastnings- skævhed mellem de to Maskiner maa anses for nødvendigt at føre uden om Serieviklingen. Delte afhænger atter af Maskinens Karakteristik. Det vil heraf fremgaa, al det vil være muligt at forudberegne Modstanden Udligningsforbindelsen, naar Maskinens forskellige Forhold er kendt. Det vil dog her føre for vidt al komme ind paa disse Beregninger. Samarbejdet mellem en overkompounderet Maskine og en almindelig Maskine med faldende Karakteristik er ikke helt godt. AHe Belastnings- ændringer vil blive optaget af Kompoundmaskinen, og det vil kunne hænde, at den tager Belastningen fra den anden Maskine. En Kompoundmaskine arbejder daaiiigt sammen med et Akku- mulatorbatteri. Lad os tænke os, at Dynamoens Belastning falder lidt, hvorved dens Spænding ogsaa vil synke lidt. Batteriet overtager da Belastningen, men holder iøvrigt sin Spænding ret konstant. Hvis Dynamoens Spænding er faldet saa meget med den faldende Belastning, at den ligger lavere end Samleskinnernes, vil Batteriet sende Strøm ind i Dynamoen og ommagnetisere dens Serievikling, hvorved dens Spænding yderligere vil falde. Ligevægten er altsaa ved den almindelige Forbindelse ganske usikker. Naar imidlertid Batteriets ene Pol forbindes til Udligningsskinnen i Stedet for til Samleskinnen, saaledes at Batteristrømmen maa passere Maskinens Serievikling, vil et godt Samarbejde kunne opnaas. (Se nærmere herom i II Del under Centralanlæg). Man skulde efter alt dette synes, at Kompoundmaskinen helst burde undgaas, men i Virkeligheden har den dog den ene store Fordel at kunne holde Spændingen konstant [ZepeZ compounded — gleich com- poundiert] eller svagt stigende med Belastningen, og denne Fordel er i adskillige Tilfælde saa stor, at den rigeligt kan opveje de Ulemper, der bestaar i et lidt mere kompliceret Tavleanlæg end ellers nødvendigt. Naar Kompoundbeviklingen nemlig udføres saaledes, at Spændingen automatisk stiger med voksende Belastning, vil dette kunne afpasses Paa en saadan Maade, at denne Spændingssligning netop er lig med Spændingsfaldet i Ledningerne ud til Forbrugerne, som altsaa derved automatisk, tilføres konstant Spænding. Denne Spændingsstigning maa ved Shuntdynamoer tilvejebringes ved Haandregulering paa Rm eller ved forskellige automatisk virkende særlige Apparater til Spændingsregulering. 13