194
Kompounddynamoen har saaledes visse ret betydelige Fordele
fremfor Shuntdynamoen, og navnlig ved Anlæg, der arbejder uden
Batteri, er Kompounddynamoen i høj Grad paa sin Plads.
f. Kompoundmotoren.
Vi saa, at ved Shuntmotoren vilde i Almindelighed Omdrejnings-
tallet falde lidt med voksende Belastning, fordi Maskinens modelektro-
motoriske Kraft E ikke be-
høvede at være saa stor, naar
n = Omløbstal i °/0 af det normale.
AP voksede, idet jo P — AP — E.
Ved Anvendelse af en pas-
sende Modkompoundering kan
man opnaa, at den herved for-
aarsagede Svækkelse af Feltet
vil bevirke en Hastighedsstig-
ning, der svarer til det Hastig-
hedsfald, der hidrører fra Spæn-
dingstabet AP i Maskinen.
En saadan Maskine har et
overordentlig konstant Om-
drejningstal, hvilket i adskillige
Fabrikker (Spinderier) kan være
af største Betydning.
Hyppigere anvendes dog
Medkompoundering, hvorved
man opnaar at give Shunt-
motoren en Del af Seriemoto-
rens Egenskaber, i svagere eller
stærkere Grad eftersom For-
, ,. t Shunt AV ..
holdet: -=—;—^7- er stort eller
Sene AV
lille.
Den kompounderede Motor
trækker stærkere under Igang-
sætningen end Shuntmotoren, men har ikke Seriemotorens Tilbøjelighed
til at løbe løbsk ved smaa Belastninger, selv om Farten her er noget
større end ved de store Belastninger (se Fig. 194, der viser Hastigheds-
kurverne for Motorer med forskellig Grad af Kompoundering).
Kompounderede Motorer finder betydelig Anvendelse til haardt og
intermitterende Arbejde og da navnlig paa Steder, hvor man ellers vilde
have anvendt Seriemotorer, men er bange for, at disse skulle løbe løbsk.