198
Man kan paa den Maade koncentrere Driften i meget store Primær-
kraftværker, der arbejder ved Kul eller ved Vandkraft. De store Maskiner
og Anlægets Koncentration giver en økonomisk Drift, og Værkerne kan
lægges paa Steder, hvor Grundarealet, Kullet og Vandet kan faas billigt.
Der er selvfølgelig ogsaa Grænser for saadanne Anlægs Rentabilitet,
og i hvert enkelt Tilfælde bør en meget omhyggelig Undersøgelse gaa
forud, før Anlægel endelig vedtages. Navnlig kan Rentabiliteten ved
Oplandscentraler i rene Landdistrikter ofte være meget problematisk.
Man bør navnlig ikke glemme at tage Hensyn til, at selv om Transforma-
torerne har en meget høj Virkningsgrad, saa vil dog de konstante Jerntab
paa 1—3 % af Maksimalydelsen nedsætte den aarlige Virkningsgrad ret
betydeligt, idet disse Tomgangstab jo er tilstede uafbrudt Aaret igennem.
Gennemsnitstabene i Transformatorerne pr. Aar kan da meget let beløbe
sig til 25 å 35 % eller endnu større Beløb af den nyttige Energi, der
har passeret Transformatoren. Tallet afhænger selvfølgelig i høj Grad
af Benyttelsestiden.
Vi skal nu undersøge Transformatorernes Arbejdsmaade og øvrige
Forhold lidi nærmere.
b. Forholdet mellem Transformatorens primære og sekundære
Spænding.
Vi har tidligere fundet, at Selvinduktionens EMK i en Spole (se
Fig. 196, Spole I) kan udtrykkes ved (se I Del, Side 59):
Ks- eff — 2tT L • Jeff.
Dette vil vi nu omskrive lidt. Vi véd, at
L = 0,4iriV2• p- 10"8,
ligeledes har vi
— 0,4 7T1V • J max ' P * p >
deraf:
L _ N • 10-«
max Jmax
Værdien for L indsættes ovenfor:
«■* max
Nu véd vi, at for en ren Sinusstrøm er Jmax — Je/r • }2 , altsaa:
efT
— Qmax ■ 10-8 Volt,
]/2
eller udregnet med Udeladelse af (e//’) og {max):
Es = 4,44 • N • ø ■ ~ • 10-8.